Målmænd gjorde udslaget

Imponerende: Begge målmænd leverede en flot præstation i kampen

Der var meget kamp om bolden i kampen. Foto: OHA
Der var meget kamp om bolden i kampen. Foto: OHA

Mandag tog Vestre Skole imod Tallerupskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det var med stor overraskelse for Tallerupskolen, at de i mandagens kamp kunne besejre Vestre Skole fra Middelfart.

Men det var meget fortjent, for de spillede rigtig godt og klogt.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Tenniscifre på skod bane

Fremragende målmænd
I begge ender af Middelfart Stadion stod der en fantastisk målmand. Rasmus Lehrmann og Jeppe Viborg var deres holds redningsmænd i mange situationer og havde en stor andel i den lave målscore.

På skift havde de den ene store redning efter den anden, og man stod længe med en fornemmelse af, at det hele skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.

Om det var på mållinjen eller ude i feltet med gode indgreb, så var de sikkerheden selv i begge ender af banen.

Der var mange skudforsøg i begge ender. Foto: OHA
Der var mange skudforsøg i begge ender. Foto: OHA

Se også: TV: Sen afgørelse i intens dyst

Gæsterne var bedst
Vestre Skole kom ellers foran ved en scoring af Samiullah Naibi, der klogt opfangede en ripost fra målmand Jeppe. Men kort tid efter fik Tallerupskolen udlignet.

Før pausen kom der så et straffespark til Vestre skole. Det blev dog brændt med et skud på overliggeren, men denne situation kunne have ændret kampen.

Gæsterne kom koncentrerede ud til anden halvleg og satte sig på kampen med nogle gode mål af Frederik Domino og Frederik Jensen.

Lærer Mark Hansen var meget overrasket og glad over sejren efter kampen, hvilket de ikke havde regnet med.

Med sejren på 3-1 er Tallerupskolen dermed videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.