Målrig affære

Frem og tilbage: Kampen skiftede i spilovertag, og begge hold havde masser af chancer

Simon Vesterskov var sammen med sin hold med at køre sejren i land. (Foto: Lars Pedersen)
Simon Vesterskov var sammen med sin hold med at køre sejren i land. (Foto: Lars Pedersen)

Drengeholdene fra såvel Skt. Klemensskolen som Højby Skole var oversiddere i drengenes første runde, så kampen på førstnævntes bane var en kamp i anden runde.

Det skinnede tydeligt igennem, at vi er i starten af vores turnering, for ingen af de to hold virkede til at være specielt sammenspillede.

Se kampfakta her.

Se også: Optimismen dalede

Hjemmeholdet bedst fra start
Det var hjemmeholdet fra Skt. Klemens, der lagde bedst fra land uden dog at spille sig til nogen større målchancer. Det var imidlertid drengene fra Højby, der kom først på måltavlen. Rickie Brun blev spillet fri på kanten af straffesparksfeltet, og da Skt. Klemensskolens målmand Casper Vorköper kom ud af sit mål, så lagde Rickie Brun bolden igennem benene på ham og ind i målet.

Skt. Klemens anfører Sander Güllich spillede en flot kamp i hjemmeholdets forsvar. (Foto: Lars Pedersen)
Skt. Klemens anfører Sander Güllich spillede en flot kamp i hjemmeholdets forsvar. (Foto: Lars Pedersen)
 

Skt. Klemens-anfører Sander Güllich agerede bagerste mand i forsvaret og styrede generelt sit forsvar godt kampen igennem, men en lille kommunikationsfejl i kampens 12. minut betød, at Rickie Brun kunne fordoble sin målhøst og bringe Højby på 2-0.

Skt. Klemensskolen bragte dog spænding tilbage i opgøret to minutter senere, da Sebastian Holm fra 20 meters afstand kanonerede en frisparksbold i nettet. Et godt spark, hvor bolden brækkede ganske let i luften, men Højbys målmand Oliver Hansen virkede lidt fejlplaceret i forhold til sin forsvarsmur.

Nu var hjemmeholdets mange tilskuere vågnet op til dåd. Der blev heppet i fin stil, men glæden varede kort, for efter 20 minutters spil bragte Højby sig på 3-1 efter kampens flotteste angreb. Efter lidt ping-pong spil omkring midtercirklen, så blev Nicolaj Esbensen spillet fri ude ved sidelinjen, hvorefter han overspurtede hele forsvaret, og til sidst endte med at lægge bolden i en blød bue hen over den fremstormende Casper Vorköper.

Stillingen var 3-1 til Højby, da de to hold gik til pause.

Se også: Redningsmanden fra bænken

Længere frem på banen
Skt. Klemensskolens træner beordrede sine spillere lidt længere frem fra starten af anden halvleg, hvilket udløste en pæn chance til angriberen Nicolai Pilegaard, men skuddet røg en meters penge over mål.

I kampens 38. minut lukkede Højby den sidste spænding ud af kampen med en scoring til 4-1. Anton Jensen sparkede fra tæt hold på overliggeren, men riposten endte hos Mathias Christistensen, der sendte bolden ind bag den forgæves sprællende Casper Vorköper.

Casper Vorköper havde mange flotte redninger til trods for nederlaget. (Foto: Lars Pedersen)
Casper Vorköper havde mange flotte redninger til trods for nederlaget. (Foto: Lars Pedersen)
 

Skt. Klemensskolen skal have stor ros for, at de på intet tidspunkt gav op, og med 8 minutter tilbage af kampen fik de reduceret til 2-4, da Sebastian Holm svingede venstrebenet fra kanten af straffesparksfeltet. Bolden strøg som et projektil ind i målmandens lange hjørne.

Skt. Klemensskolen satsede massivt i kampens slutning, og som det ofte sker i den slags situationer, så slår det modsatte hold kontra. Højbys anfører Simon Vesterskov kunne således afslutte en fin arbejdsindsats på den centrale midtbane med at score til kampens slutresultat på 5-2. Højby Skole er dermed videre i turneringen.