Mestrenes lærling tryllede

Det kan godt betale sig at spille sammen med dygtige fodboldspillere til hverdag

Pigerne fra Sanderumskolen og Højmeskolen klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)
Pigerne fra Sanderumskolen og Højmeskolen klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)

Ligesom hos drengene, stod pigekampen også mellem Sanderumskolen og Højmeskolen.

I lære hos de bedste
Fra første fløjt var der ingen tvivl om, at Højmeskolen har et dygtigt hold. De angreb med hurtigt spil og gode kombinationer, som Sanderum ikke havde noget modsvar til.

Efter tre minutter kom første mål. Et rent skydetelt i Sanderum-forsvaret endte i fire forsøg hos Ida Kronlund, der sikkert bankede den ind.

I det hele taget var hun dagens helt store oplevelse. Hun har et godt blik for spillet, er hurtig og god på bolden. Efter kampen fortalte hun, at hun til daglig spiller i Næsby, hvor hun spiller på U15-holdet, men indimellem træner hun med U18-holdet. På det hold spiller mange piger fra Kroggårdskolen, der vandt turneringen sidste år. Så hun har nogle forbilleder at se op til.

Ida tryllede for Højmeskolens piger. Hun var været i lære hos nogle af de bedste. (Foto: Carsten Lausten)
Ida tryllede for Højmeskolens piger. Hun var været i lære hos nogle af de bedste. (Foto: Carsten Lausten)
 

Spil til ét mål
Første halvleg var spil til ét mål. Helt utroligt stod der kun 2-0 ved pausen efter Josefines mål. RTræfsikkerheden og stærkt målmandsspil af Anne-Sofie i målet, ikke gav resultat i forhold til det flotte spil. Anne-Sofie var sit holds bedste, og uden hende kunne nederlaget være blevet langt større. Sanderum var sjældne gæster på Højmes banehalvdel, men kunne faktisk med lidt held godt have fået puttet en ind.

I anden halvleg kom Sanderum bedre med i kampen. De fik faktisk også spillet sig frem til flere kvalificerede afslutninger. Ikke mindst Isabella. Hun var konstant farlig og kæmpede ofte flot med et par forsvarsspillere. Højme må have brugt pausen på at tale om hvordan man scorer mål, for nu begyndte de pludseligt at ramme målet. Anført af Ida og Louise, der også spillede en stor kamp, kom de på 8-0. Frederikke scorede til 9-0. Se i videoen herunder et eksempel på hvor tungt Højme-pigerne sad på kampen.

Fortjent reducering
Sanderum skal roses for ikke at give op. De fik helt fortjent scoret, da Helen udnyttede, at målmanden var langt ude af sit mål efter en clearing.

Højmes piger fik dermed revanceret drengenes nederlag med de samme cifre. De har et spændende hold der godt kan gå et antal runder længere. De virker som et godt kollektiv, men med nogle stærke individualister.

1 af 2 Højme-pigerne efter sejren. (Foto: Carsten Lausten)
2 af 2 Pigerne fra Sanderumskolen og Højmeskolen klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)