Obel buldrede videre

Solidt: Angriber blev endnu en gang afgørende

Prismodtagerne. Foto: Niels Kjestrup
Prismodtagerne. Foto: Niels Kjestrup

Mathilde Obel stjal spotlightet på ny, da Kirkebakkeskolen og Ødsted Skole tørnede sammen i mandagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold. Se kampfakta her.

To hurtige
Der skulle nemlig kun gå fem minutter, før Mathilde Obel bragte gæsterne i front. Her blev der således begået straffespark på én af Ødsted Skolens spillere, og det var naturligvis Mathilde Obel, der tog sig af sparket. Hun scorede sikkert, og dermed stod den 1-0 til gæsterne.

Fem minutter sørgede hun for scoringen til 2-0, og nu så det noget svært ud for værterne, der havde svært ved at holde styr på den driftsikre Obel, som bare buldrede derudaf.

Se også: Obel kørte cruise control

Opmuntrende ord
Resten af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage med mange skudforsøg, men mål blev det ikke til.

I halvlegen opmuntrede træneren for Kirkebakkeskolen pigerne.

- I kan sagtens nå det endnu, men vi er jo ikke vant til, at der går mål ind hos os, sagde træneren.

De lavede nogle omjusteringer og startede anden halvleg med frisk mod.

De hårdtprøvede værter i pausen. Foto: Niels Kjestrup
De hårdtprøvede værter i pausen. Foto: Niels Kjestrup

Se også: Ostemad var afgørende

Hattrick-helt
Det blev dog igen gæsterne, der fik scoret, og hvem andre end Mathilde Obel, der nu kunne notere sig for et hattrick.

Det tog dog ikke modet fra Kirkebakkeskolens piger, der tilkæmpede sig flere gode chancer i de efterfølgende minutter. Det nyttede dog ikke det store, for Mathilde Obel nettede endnu en gang, og dermed var kampen definitivt lukket. Ødsted Skole er nu videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor de skal møde vinderen af kampen mellem Mølholm Skole - Sct. Norberts Skole.

Ødsted Skole trak det længste strå i mandagens opgør. Foto. Niels Kjestrup
Ødsted Skole trak det længste strå i mandagens opgør. Foto. Niels Kjestrup

Se også: Knivskarpe Abel på pletten

Fin opbakning
Udover den fine kamp var der også fornem opbakning på lægterne, hvor begge havde placeret deres fans på de to langsider. Hos Ødsted Skole var drengeholdet taget med. De var nemlig blevet slået ud i deres første kamp, så de satsede nu på pigerne med deres trommehvirvler.

Opbakning på lægterne. Foto: Niels Kjestrup
Opbakning på lægterne. Foto: Niels Kjestrup