Overblik: Læs ALT om Nymarkskolen

Finalist: Spillerne giver den hele armen

Der var vild jubel under holdets semifinale. Foto: Henrik Schou
Der var vild jubel under holdets semifinale. Foto: Henrik Schou

Frem til kredsfinalen mod Kolding Realskole havde Nymarkskolen fra Svendborg ikke lukket et eneste mål ind.

Det blev der dog lavet om på i både kredsfinalen og kvartfinalen. I begge kampe vandt de nemlig 2-1 efter meget dramatiske opgør.

I semifinalen så det ikke alt for godt ud for holdet til at starte med. De kom nemlig bagud med 1-0. Men i anden halvleg vendte holdet det hele hovedet og vandt kampen 3-1 på mål af Oliver Olsson, Gustav Tueman og Magnus Brandt. Dermed er de klar til finalerne i Vejle torsdag 25. april.

Se også: TV: Trådte i karakter

Det stærke forsvar har vist svagheder
Holdets defensiv har gennem meget af turneringen været deres styrke. Frem mod kredsfinalen havde de kun lukket et enkelt mål ind.

I første halvleg kunne de dog slet ikke få spillet til at fungere, hvilket også var tilfældet i kvartfinalen. Her var det tydeligt for enhver, at spillerne slet ikke snakkede sammen og ikke havde styr på hinandens løb. Det gentog sig igen i semifinalen, hvor der bare ikke blev lukket ned for alvor.

I forsvaret har det særligt været anfører Toke Amtrup, der har styret spillet med hård hånd. Men han skal have mere lyd på til finalen, for der har manglet lidt kommunikation i de seneste kampe på holdet.

I forsvaret er de alle ekstremt høje og har fysikken med sig, så de har det ikke altid lige nemt med de hurtige kombinationer langs jorden. Hvis modstanderen i finalen forstår at udnytte det, kan holdet komme i vanskeligheder.

August Hofmann i målet viste sig som en god keeper i kvartfinalen, da han i kampens allersidste sekund sørgede for, at de ikke skulle i forlænget spilletid.

Spillerne har dog alle vist, at de er klar til at kæmpe om hver eneste bold. Især i kredsfinalen lavede de den ene tackling efter den anden, og drengene var frygtløse i duellerne.

Drengene er ikke bange for at gå ind i de hårde tacklinger. Foto: Henrik Schou
Drengene er ikke bange for at gå ind i de hårde tacklinger. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Formationen blev afgørende

Se også: Galleri: Nymarkskolen - Nibe Skole

Små problemer i angrebet
Der er hele 13 spillere, der har fundet vej til netmaskerne fra Nymarkskolen. I de tidligere kampe har det betydet, at de ikke har været afhængige af en enkelt spiller i angrebet.

Det er Gabriel Nilsson, der er holdets topscorer med ni mål. Han scorede dog seks af disse mål i de to første kampe, hvor modstanden ikke var lige så hård.

I kredsfinalen havde Gabriel det heller ikke nemt, og han kom ikke frem til de store chancer. Det var først, da de i pausen besluttede af spille med to mand på toppen, at de for alvor udgjorde en trussel offensivt.

I kredsfinalen var Gustav Storm manden, der kom ind i kampen og skabte spænding, men han var ikke med i kvartfinalen. De forventer dog, at han er med i semifinalen.

I kvartfinalen var det dog tydeligt, at de for alvor mangler en giftig angriber. For mange gange forsøgte de sig med lange bolde op til Tobias Lauridsen. Selvom han scorede og lavede assist i kvartfinalen, så er det ikke en taktik, der dur mod bedre hold. I kvartfinalen var det i hvert fald store fejl fra Tønder Overbygningsskole, der var med til at sørge for målene.

I semifinalen fik en systemændring afgørende betydning for kampens udfald. Det gjorde, at de fik langt bedre fat i spillet.

 

Se også: TV: Joker vil hellere spille håndbold

Se også: Se karaktererne fra semifinalen

Nymarkskolens vej til finalen

6. september: Nymarkskolen - Skårup Skole, 11-0

17. september: Ørstedskolen - Nymarkskolen, 0-3

25. september: Nymarkskolen - Carl-Nielsen-Skolen, 7-0

10. oktober: Nordagerskolen - Nymarkskolen, 0-2

31. oktober: Nymarkskolen - Nyborg Friskole, 2-0

9. november: Nymarkskolen - Hunderupskolen, 4-0

14. november: Kolding Realskole - Nymarkskolen, 1-2

27. marts: Tønder Overbygningsskole - Nymarkskolen, 1-2

9. april: Nymarkskolen - Nibe Skole, 3-1

Holdets samlede målscore: 36-3

Se også: Tredje gang var lykkens gang

De største profiler
Toke Amtrup har næsten sæsonen vist sig om en ægte styrmand i forsvaret. Han styrer sine medspillere med hård hånd. Samtidig er han god til at føre bolden frem, og han er dygtig til at fordele spillet.

Toke Amtrup er ikke bleg for at tage en duel. Foto: Henrik Schou
Toke Amtrup er ikke bleg for at tage en duel. Foto: Henrik Schou

Oliver Olsson er manden, der rydder op foran forsvaret. Han er tårnhøj og vinder de fleste dueller i luftrummet. Han har et godt blik for spillet, og så er han ikke bleg for at tage de hårde dueller. I kvartfinalen lavede han dog mange fejl, og det var ved at koste flere gange.

Oliver Olsson sørger altid for at rydde op, og så er han ikke bange for at give den en ekstra skalle. Foto: Henrik Schou
Oliver Olsson sørger altid for at rydde op, og så er han ikke bange for at give den en ekstra skalle. Foto: Henrik Schou

Tobias Lauridsen er holdets joker. Han er egentlig håndboldspiller og stoppede med at spille fodbold for flere år siden, men det forhindrer ham ikke i at levere en stærk indsats på holdet.

Fuld fokus fra Tobias. Foto: Henrik Schou
Fuld fokus fra Tobias. Foto: Henrik Schou

Magnus Brandt er ikke spilleren, der stjæler fokus. Han arbejder bare hele tiden for holdet. I semifinalen lukkede og slukkede han med sit mål til 3-1.

Magnus jubler i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Magnus jubler i semifinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: Sådan gik finalerne i Vejle

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere