Revanchen lurede

Lokalopgør: Sidste år mødtes de også, og nu var det tid til revanche

Sidste år vandt Nordagerskolen rivalopgøret mod Tingagerskolen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Sidste år vandt Nordagerskolen rivalopgøret mod Tingagerskolen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Torsdag tog drengene fra Tingagerskolen imod Nordagerskolens drenge. For et år siden tørnede de to lokalrivaler fra Ringe også sammen i første runde. Dengang vandt Nordagerskolen med 3-1. I dag ville Tingagerskolen gerne have hævn.

Se også: Kaotisk lokalopgør

Seriøsitet hele vejen
Kampen blev en hårdt spillet og meget jævnbyrdig affære. En særdeles myndig dommer sørgede dog for, med et passende antal gule kort, at dæmpe gemytterne. Der var ingen tvivl om vigtigheden af kampen, og der blev givet og taget i begge ender.

Lynhurtige Van sikrede Tingagerskolen revanche. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Lynhurtige Van sikrede Tingagerskolen revanche. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
 

Se også: Jeppe Måltyv

Én spiller strålede
I dag fik Tingagerskolen så hævn med de samme cifre, som Nordagerskolen vandt med sidste år. Specielt én spiller overstrålede de andre, nemlig den lynhurtige Van, som med tre mål sikrede Tingagerskolen videre deltagelse i turneringen. Helt frem til de sidste minutter af kampen forsøgte Nordagerskolen at fremtvinge en udlignende scoring. Den lille snurretop Van ville det dog anderledes og lukkede og slukkede med sin tredje scoring i de døende minutter.

1 af 2 I år ville Tingagerskolen have revanche. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
2 af 2 Sidste år vandt Nordagerskolen rivalopgøret mod Tingagerskolen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)