Rytter og co. red sejren hjem

Dominans: Værterne var sikre i deres sag

Prisvinderne. Foto: Carsten Lausten
Prisvinderne. Foto: Carsten Lausten

Drengene fra Vibeskolen havde på forhånd ikke den store tiltro til egne evner inden dagens udekamp mod Kerteminde Byskole.Hjemmeholdet satte sig da også på spillet fra kampens start. Se kampfakta her.

Manglede harpiks
Første mål lod heller ikke vente længe på sig, Johan Blirup fik bolden efter et hjørne, sendte et skarp indlæg ind over, og den røg direkte i kassen. Angrebene fortsatte ned mod udeholdets mål. Vibeskolens hold bestod mest af håndboldspillere, og de manglede tydeligt harpiksen i boldomgangen. Boldene blev ganske enkelt tabt for hurtigt. Efter syv minutter gik det galt igen. Viktor Emil tog nogle gode træk fra kanten ind i banen og afsluttede med et tørt hug i regnvejret ude ved fjerneste stolpe. To minutter efter var Johan Blirup på spil igen sendte en super stikning frem til Anton Rytter der scorede sikkert.

Hjemmeholdet i pausen. Foto: Carsten Lausten
Hjemmeholdet i pausen. Foto: Carsten Lausten

Se også: TV: Landsholdsspiller som coach

Kom godt tilbage
Johan Blirup, der spiller i OB var kampens store oplevelse. Han var meget aktiv, men havde også en tendens til at holde for meget og længe på bolden.

Vibeskolen anført af Max kom faktisk godt tilbage i kampen i resten af første halvleg og kom frem til gode afslutninger.

Den gode afslutning var glemt i anden halvleg, hvor man satsede meget på at forsvare sig og satsede med vilde glidende taklinger i det våde græs. Synd, for man havde faktisk vist man godt kunne spille fodbold.

Se også: Sikker sejr i tæt fight

Døde i intensitet
Efter 35 minutter slog Johan Blirup til igen og sparkede fra en spids vinkel et frispark direkte i kassen. Fem minutter efter var det Viktor Emils tur til at blive to målsskytte, og kampen døde nu i intensitet. Kerteminde Byskole havde tydeligt et par gear mere, men respekt for modstandernes tacklinger, og for upræcist spil på en svær bane gjorde, at det kun blev til Kasper Damgaards mål til 6-0, da han tæt under mål sparkede et perfekt lagt hjørne fra Johan Blirup i kassen.