Satte kuglen i kassen

Videre: Kristoffer Augnber var sikker, da det gjaldt

Birkhovedskolen pressede på til sidst, men måtte alligevel sige farvel til Ekstra Bladet Skolefodbold. Her foretager holdet en udskiftning. Foto: Carsten Lausten
Birkhovedskolen pressede på til sidst, men måtte alligevel sige farvel til Ekstra Bladet Skolefodbold. Her foretager holdet en udskiftning. Foto: Carsten Lausten

Der var meget mere end videre avancement på spil i mandagens kamp mellem Birkhovedskolen og Nyborg Friskole. Håneretten mellem de to mandskaber spillede nemlig også en rolle, da de to mandskaber tørnede sammen.

Se kampfakta her.

Det var da også tydeligt, at spillerne havde et godt kendskab til hinanden fra klubfodbolden.

Sweeper-rolle
Det var gæsterne fra Nyborg Friskole, der lagde bedst ud. Allerede i det første minut kom Simon Bærholm frem til en god chance, men skuddet gik lige forbi. Netop Simon Bærholm var meget aktiv i kampens indledning, hvor gæsterne sad på spillet, men manglede lige den sidste aflevering, før det rigtig blev farligt.

Mange angreb strandede også hos hjemmeholdets Ömer Tokmak, der spillede en god gammeldags sweeper placeret ti meter bag det øvrige forsvar. Noget, som gæsterne havde svært ved at håndtere.

Det udnyttede Birkhovedskolen til at komme ind i kampen, og efter 18 minutter fik Jonas Jensen chancen for at bringe sit hold i front, da han modtog bolden i en helt fri position i feltet, men der manglede kvalitet i afslutningen. Kort før pausen havde Emil Dørup to gode chancer fra kanten af feltet, men begge blev reddet af værternes klassekeeper Samuel Bushby. Derfor stod den 0-0, da dommeren fløjtede til pausen.

Ömer Tokmak indtog sweeper-rollen i mandagens kamp. Foto: Carsten Lausten
Ömer Tokmak indtog sweeper-rollen i mandagens kamp. Foto: Carsten Lausten

Se også: 18 straffespark

I førersædet
Anden halvleg startede med gæsterne i førersædet. Efter 30 sekunder blev Kristoffer Augnber spillet fri, men han sparkede lige på Samuel Bushby. Minuttet efter var det Emil Dørup, der trykkede af, hvor keeper Samuel Bushby halvklarede, og foran mål var Jakob Høyer tæt på at få fat i returen, men forsvaret fik clearet.

I modsætning til første halvleg lykkedes det gæsterne at fastholde spillet i anden halvleg. Man bevægede sig mere, var bedre i sine pasninger og investerede desuden lidt mere i nærkampene. Omvendt havde man det fortsat svært med Ömer Tokmak, der var en effektiv oprydder´i værternes forsvar.

Nyborg Friskole får en peptalk af deres træner. Foto: Carsten Lausten
Nyborg Friskole får en peptalk af deres træner. Foto: Carsten Lausten

Se også: Bedst i blæst

Forløsning
Men i det 47. minut lykkedes det. Emil Dørup erobrede bolden og skabte en tre-mod-tre-situation. Da Ömer pressede ham, afleverede han perfekt til Kristoffer Augnber, der sikkert satte kuglen i kassen.

Man skal jo altid passe på, lige efter man har scoret, og det var lige før, at værterne fik udlignet, da Salman Yussaf pludselig var helt fri på kanten af feltet. Hans afslutning gik dog lige forbi.

Se også: TV: Spændingen udeblev

Satsede til sidst
Birkhovedskolen satsede og rykkede Ömer Tokmak frem på midtbanen. Det hjalp en hel del, og det lykkedes værterne at få presset spillet længere frem. Trods presset i slutminutterne fik de ikke udlignet, og Nyborg Friskole er således videre til næste runde, hvor Kerteminde Byskole venter.

Efter kampen knyttede Emil Dørup et par ord til holdets indsats.

- Det blev for rodet en kamp i dag. Vi kan spille meget bedre, sagde han.

Glade prismodtagere efter mandagens kamp. Foto: Carsten Lausten
Glade prismodtagere efter mandagens kamp. Foto: Carsten Lausten

KAMPFAKTA:

Resultat:
Birkhovedskolen - Nyborg Friskole, 0-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Niklas Trentel, Birkhovedskolen
Emil Dørup, Nyborg Friskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Ömer Tokmak, Birkhovedskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere