Sejrede på enligt straffe

Helt lige: Sejren kom først i hus et minut før tid

Anfører Benjamin fra Assensskolen med en frisparksmulighed. Foto: Palle Rhode
Anfører Benjamin fra Assensskolen med en frisparksmulighed. Foto: Palle Rhode

Første halvdel af slaget om Assens stod mellem pigerne fra Strandmølleskolen og Assensskolen. Nu var det drengenes tur til at afgøre slaget.

Og der blev gået til stålet med det samme.

Se kampfakta her.

Se også: Venskaber kommer først

Holdt fra fadet
Spillet vekslede konstant. Allerede efter tre minutter var værterne tæt på med et fremragende hovedstød. Øjeblikket efter brændte Ahmad en meget stor chance for udeholdet.

Strandmølleskolen havde tilsyneladende lagt en taktik, der gik ud på at stikke til gæsternes stærke anfører Benjamin Fræn. Det lykkedes langt hen ad vejen. Da også Assensskolens øvrige teknikere blev holdt i et skruestik af hjemmeholdets stærke forsvar, lykkedes det ikke for Assensskolen at komme til fadet.

Uro foran hjemmeholdets mål. Foto: Palle Rhode
Uro foran hjemmeholdets mål. Foto: Palle Rhode

Se også: TV: Slutspurt blev afgørende

Straffespark
Hjemmeholdet havde rigtig mange gode kontraangreb, men det tegnede mere og mere til en afgørelse på straffespark.

Og straffespark kom der. Et minut før sidste fløjt var en af gæsterne uheldig. Af ren refleks fik han taget hånden til hjælp. Der blev dømt straffe.

Anfører Noah Ulka tog sparket, men brændte på målmand Mathias Terndrup. Han kastede sig til den rigtige side og snuppede Noahs spark. Han kunne dog ikke holde bolden, og riposten røg ud til Noah igen. Og efter lidt held fik han braget bolden i mål. 1-0 til Strandmølleskolen og derved blev det. Værterne er derfor videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hos vinderne gik fidusbamsen til Johan G., der udmærkede sig med en fin indsats. Hos det tabende hold fra Assensskolen var det Bjørn Lyhr, der fortjent fik fidusbamsen med en rigtig fin forsvarsindsats. Ligesom Mads Eriksen, der med fair midler tilkæmpede sig fairplay-håndklædet.

Og således gik det til, at ”slaget om Assens” endte uafgjort med en sejr til hver af skolerne.