Selvsikkerheden blegnede

Noget af et dyk: Det blev bestemt ikke den kamp, som Bogense-drengene forudså

Der var stor selvtillid at spore hos Bogense Skole inden kampstart. (Foto: Leif Dalskov-Andersen)
Der var stor selvtillid at spore hos Bogense Skole inden kampstart. (Foto: Leif Dalskov-Andersen)

Drengene fra Bogense Skole tog tirsdag imod Kystskolens drenge. Inden kampen var der stor selvsikkerhed fra hjemmeholdet, som slog det fast, at de ville hive sejren i land.

—Nu skal I bare se. Vi spiller dem ud af banen, lød det fra de hvidblusede spillere fra Bogense Skole, før kampen blev fløjtet i gang. Knapt var vi startet før Casper Jensen kanonerede bolden imod Bogense målet. Målmand Nico satte resolut hænderne på bolden, som dog strøg videre ind i målet til en chokstart: 0-1.

Se kampfakta her.

Se også: Strålede og besvimede

Fremragende målmandsspil
Bolden var netop givet op, da Niko igen måtte i aktion. Denne gang var det med en feberredning i form af en skarp fodparade. Havde det ikke været for Niko, havde hjemmeholdet nok været bagud ved pausen med væsentligt flere mål. Pausestillingen sagde 0-5. Magnus Måhr fra Kyst-holdet var ikke til at styre og havde to af sine fire scoringer i første halvleg.

Se også: TV: Fem års måltørke stoppet

Bombardementet fortsatte
Efter pausen fortsatte bombardementet imod Bogense målet. Med et par advarsler gjorde Bogense-holdet heller ikke opgaven nemmere for sig selv. Nikolaj blev skiftet ind på målet, og han havde også en del redninger, som burde have givet hjemmeholdet energien tilbage. Da Jonas Andersen afsluttede perlerækken af mål med en scoring til 0-10, måtte man nok erkende, at spillet var ude for Bogense spillerne. Kystskolen hev således en 10-0 sejr i land, og i næste runde venter vinderen af kampen imellem Havrehedskolen og Nørre Aaby Efterskole.

1 af 2 Selvtilliden fik dog et stort hak nedad i løbet af kampen. (Foto: Leif Dalskov-Andersen)
2 af 2 Der var stor selvtillid at spore hos Bogense Skole inden kampstart. (Foto: Leif Dalskov-Andersen)