Sensationen lurede

Flot fight: Kæmpede til det sidste

En vaskeægte sandwich. Foto: Ole Larsen
En vaskeægte sandwich. Foto: Ole Larsen

Et halvkikset indlæg kunne have ændret kampen mellem Dalumskolen og Tingløkkeskolen. Tingløkkeskolens målvogter, Søs Larsen, kunne kun se til, da bolden sejlede hen over hende. Heldigt for Søs og uheldigt for Dalumskolen ramte bolden trekantsammenføjningen. Se kampfakta her.

Fik færten af noget
På det tidspunkt resterede der 15 minutter af kampen, og storfavoritterne fra Tingløkkeskolen førte stadigvæk kun 1-0 på et mål lige inden pausen af topscorer Freya Hansen. Men de undertippede spillere fra Dalumskolen havde fået færten af en scoring og - måske – en sejr.

Der er populært sagt kun fire fodboldbaner og et vandtårn mellem de to skoler i Odense-forstaden Dalum. Så på én af banerne – i ingenmandsland – mødte de to pigehold hinanden i et vaskeægte lokalopgør. Det kunne både ses og høres. Der blev gået til stålet i nærkampene – men aldrig over stregen.

Kamp på midtbanen. Foto: Ole Larsen
Kamp på midtbanen. Foto: Ole Larsen

Se også: Skarpest i vinden

Startede bedst
Tingløkkeskolen startede bedst, og inden for de første ti minutter skabte de tre kæmpechancer. Men fra det tidspunkt og indtil kampens sidste fem minutter havde Dalumskolen på sporadiske angreb ligeså store målchancer som Tingløkkeskolen.

- Hør her. De var på forhånd storfavoritter, og I er kun bagud med et mål. I klarer jer vanvittigt godt, og der skal nok komme en målchance, sagde en tilfreds træner Jesper Bundgaard til sine hårdtarbejdende spillere.

I gør det fantastisk, sagde træner Jesper Bundgaard til sine spillere i pausen. Foto: Ole Larsen
I gør det fantastisk, sagde træner Jesper Bundgaard til sine spillere i pausen. Foto: Ole Larsen

Se også: Obel buldrede videre

Ikke flere kræfter
Og han fik ret. Ud over bolden på træværket fik Dalumskolen to andre chancer, som dog blev misbrugt. Efterhånden slap kræfterne op, og det kunne nu ses, at alle fra Tingløkkeskolen til daglig spiller i klub. I de sidste minutter afgjorde Emilie Mehlum kampen med to scoringer til 3-0.

Ingrid Damberg var en sikker skanse bag et hårdt kæmpende Dalumskolen-forsvar. Foto: Ole Larsen
Ingrid Damberg var en sikker skanse bag et hårdt kæmpende Dalumskolen-forsvar. Foto: Ole Larsen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere