Skrøbelige anførere

Skadernes kamp: Udeholdet tog hurtigt teten og så sig ikke tilbage

De to anførere nåede kun lige at hilse på dommeren, før de begge måtte udgå med en skade. (Foto: Carsten Lausten)
De to anførere nåede kun lige at hilse på dommeren, før de begge måtte udgå med en skade. (Foto: Carsten Lausten)

Det er hårdt at være anfører. Knapt havde de fået hilst på dommeren og givet bolden op, inden begge anførere måtte udgå med skader. Stokkebækskolens Papaya Gunertofte med lyskeproblemer, og Taasingeskolens Ruth Troensegaard med en dårlig ankel.

De nåede dog begge at være på banen i Taasinges indledende stormløb mod Stokkebæk-målet, der hurtigt resulterede i en føring, da en forsvarer var uheldig og cleare i eget mål.

Der blev varmet godt op inden kampen. (Foto: Carsten Lausten)
Der blev varmet godt op inden kampen. (Foto: Carsten Lausten)
 

Se kampfakta her.

Se også: TV: Klar gevinst

Heftig fight
Kampbilledet var tydeligt. Tåsinge angreb, mens Stokkebæk heroisk forsvarede sig ofte med det meste af holdet i eget felt. Det gjorde de dygtigt, for der skulle gå 15 minutter inden næste mål.

Tåsinges topscorer Anna-Frida Grødem tog en flot solotur ved baglinjen og prikkede den i mål. Det blev til yderligere to Tåsinge-scoringer inden pausen ved Louise Nielsen og Natascha Hansen. Det var ikke muligheder, der manglede, men enten blev der afsluttet for upræcist eller også kom en heroisk kæmpende forsvarer i mellem.

Se også: TV: Smukke basser

— Vi burde slå dem med mindst 20, sagde Anna-Frida Grødem frustreret i pausen.

Så faldt målene
Det gjorde Natascha Hansen og hun selv noget ved. Først fuldendte Natascha sit hattrick med to flotte scoringer fra en spids vinkel. Derefter tog Anna-Frida over og lavede et hattrick på fem minutter. Dermed var hun oppe på 14 scoringer i turneringen og altså kun to fra at indtage førstepladsen på topscorerlisten. Det var noget, der kunne motivere til en forstærket indsats.

Det var imidlertid Natascha Hansen  der lavede de næste to til 10-0 og 11-0, men så fik Anna-Frida lavet sit femte mål. Hun fik chancen, der kunne bringe hende til tops på topscorerlisten blandt andet på et hovedstød tæt forbi mål, men det blev Martha Nybroe, der fik lov til at afslutte målscoringen i kampen.

De tre glade prisvindere. (Foto: Carsten Lausten)
De tre glade prisvindere. (Foto: Carsten Lausten)
 

13-0 til Taasingeskolen, der ser ud til at have et rigtigt godt hold.