Spænding til sidste fløjt

Jævnbyrdig affære: Fandt en vinder til sidst

Tre af profilerne fra opgøret, der blev et tæt et af slagsen. Foto: Niels Kjestrup
Tre af profilerne fra opgøret, der blev et tæt et af slagsen. Foto: Niels Kjestrup

Det skulle vise sig at blive et tæt opgør, da drengene fra Bramdrup Skole på hjemmebane tog imod Sdr. Vang Skole.

Se kampfakta her.

Se også: Sidste søm i kisten

Højt tempo
Kampen startede i et højt tempo med kamp om bolden på midtbanen og med mange angreb mod hjemmeholdets mål. Der var rigtig mange farlige angreb fra Sdr. Vangs side. Blandt andet Viktor Møllers skud på overliggeren efter syv minutter, og sådan blev det ved, men målmanden var også effektiv og klarede mange af de hårde langskud til blandt andet hjørnespark, som dog heller ikke gav nogle mål.

Første halvleg endte derfor 0-0.

Pausen blev brugt til at rette et par ting efter, at de to mandskaber havde følt hinanden på tænderne. Hjemmeholdet fik blandt andet at vide, at der ikke skulle være så meget 'kick and run', men at de skulle spille bolden noget mere, sådan at deres angreb ikke blev så tilfældige. 

Gæsterne fik til gengæld ros for deres flotte præstation.

Begge mandskaber fik taktiske ord i pausen. Foto: Niels Kjestrup
Begge mandskaber fik taktiske ord i pausen. Foto: Niels Kjestrup

Se også: TV: Benhård fra pletten

Målene kom
Anden halvleg startede igen i et højt tempo, og der blev virkelig gået til stålet fra begge sider. Hjemmeholdet kom noget mere ind i kampen, men det var igen gæsterne, der havde de fleste skudforsøg.

Endelig efter 38 minutter fik gæsternes anfører Benjamin Sand indstillet sigtekornet, og han ramte målet med et flot langskud og gjorde det til 1-0 for gæsterne.

Fem minutter senere blev der dømt frispark til Bramdrup lige uden for feltet, men bolden strøg langt over mål, men lidt senere havde hurtige Taid Husejnovic frit løb ned mod gæsternes mål, og han kunne gøre det til 1-1 for hjemmeholdet. Kort efter havde gæsterne et flot opløb, hvor Carl Guldbrand havde et hårdt skud på mål, som målmanden halvklarede, men Viktor var godt placeret og sendte bolden i mål til 2-1 til Sdr. Vang.

Se også: Straffede sin modstander

Spændende afslutning
Det blev også 3-1 til gæsterne ved Benjamin kort efter, og så syntes kampen at være lukket, men ti minutter før tid blev der dømt straffespark og gult kort til gæsterne. Taid omsatte sikkert fra pletten, og så var der reduceret til 2-3.

De sidste ti minutter blev derfor meget spændende med mange skud på mål især fra gæsterne, hvor Viktor blandt andet sendte en bold af sted mod mål. Bolden ramte begge stolper og trillede ud i spil igen.

Sdr. Vang holdt føringen kampen ud, selvom de var en mand i undertal, og kampen sluttede derfor 3-2. Dermed er Sdr. Vang Skole videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen