Stensikker sejr trods nervøsitet

Videre: Anden halvleg blev afgørende

I sidste uge gik det ikke helt så godt for drengene for Vejle Midtbyskole i deres kamp mod Sct. Norberts Skolen, og i mandagens kamp havde pigerne så mulighed for at tage revanche. Se kampfakta her.

Nervøsitet
Inden kampen havde vi fat i de to hold anførere og spurgte dem, om deres forventninger til kampen.

- Vi vinder, for vi er alle gode, og vi er godt samspillet,sagde Maja Gajzier fra Midtbyskolen.

Lidt mere tøvende om kampens resultat var hjemmeholdets anfører, Sofie Damsø.

- Vi er lidt nervøse. Pigerne fra Midtbyskolen er gode, og vi har en del spillere med fra 7. klasse, sagde Sofie.

Klar til kamp. Foto: Jens Ole LS
Klar til kamp. Foto: Jens Ole LS

Se også: Målmænd gjorde udslaget

Remis i første halvleg
Denne nervøsitet havde Sofie ingen grund til at have, for da kampen var færdigspillet, havde Sct. Norberts Skolen kørt en velfortjent sejr hjem på 3-0.

I de første minutter af kampen bølgede kampen frem og tilbage, men stille og roligt fik hjemmeholdet et overtag i spillet, og havde flere gode angreb.

Kun godt forsvarsspil og ikke mindst flere gode redninger af keeper, Walaa Kassim, sørgede for, at hjemmeholdet ikke fik scoret i første halvleg. Hjemmeholdet havde flere gode frispark, men Walaa var på plads og hindrede scoring.

Farligste forsøg i første halvleg havde gæsterne Midtbyskolen dog, men i helt fri position blev bolden sparket lige på keeperen.

Èn af hjemmeholdets spillere er ved at slippe fri. Foto: Jens Ole LS
Èn af hjemmeholdets spillere er ved at slippe fri. Foto: Jens Ole LS

Se også: TV: Massakre i målfest

Hul på bylden
Fem minutter ind i anden halvleg lykkedes det så Sct. Norberts pigerne at bringe sig i front. Den hurtige Caroline slap fri i feltet og scorede sikkert uden chance for Walaa i gæsternes mål.

Selvom Sct. Norberts-pigerne det meste af kampen pressede spillet frem på Midtbyskolens banehalvdel, så kom Midtbyskolens piger dog frem til flere kontra angreb, som dog ikke gav resultat.

2-0 til hjemmeholdet blev det ti minutter før tid. Filippa sendte en høj bold mod målet, og keeperen Walaa kunne ikke forhindre bolden i at gå ind. Og fem minutter før tid slog Caroline så sejren fast til 3-0 efter en flot dribletur foran målet.

Scoringen til 2-0: