Styrtregn tændte offensiven

Fart over feltet: Assens-pigerne havde fart i støvlerne og bankede basser i kassen

Pigerne var drivvåde efter kampen, som blev præget af en solid mængde regn. (Foto: Carsten Lausten)
Pigerne var drivvåde efter kampen, som blev præget af en solid mængde regn. (Foto: Carsten Lausten)

Samtidig med dommeren fløjtede pigekampen imellem Assensskolen og Glamsbjergskolen op, startede det at styrtregne.

Det var også startfløjtet til en Assens offensiv.

Allerede efter knapt fire minutter bankede Mathilde Gøddert bolden i kassen.

Assens fortsatte ufortrødent med at angribe, og på de næste 10 minutter lavede de yderligere fem mål, fordelt med to til Maria West og tre til Laura Plougaard.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Nervepirrende nulløsning

Glamsbjerg-pigerne blev taget på sengen, men fik gang i defensiven. (Foto: Carsten Lausten)
Glamsbjerg-pigerne blev taget på sengen, men fik gang i defensiven. (Foto: Carsten Lausten)
 

Fik gang i defensiven
Man frygtede for Glamsbjerg det helt store sammenbrud, men de fik flot samlet defensiven og kom til flere aflastningsangreb.

Ikke mindst anfører Freja Scheffer i midterforsvaret var god til at dirigere holdkammeraterne og fik også selv lukket af for mange angrebsforsøg.

Efter pausen dalede kampens kvalitet dog fortsat med Assens som de toneangivende.

Det blev rigtigt farligt, hver gang Maria West gik i aktion. De har i hende en stærk midtbanespiller med et godt blik for spillet og et godt spark.

— Jeg spiller til daglig i Næsby, sammen med mange af vinderne fra sidste års turnering. Men de er jo allerede slået ud i år, konstaterede hun med et smil.

Se også: TV: Fart over feltet

Pigerne fra Assens spillede i et højt tempo fra start til slut. (Foto: Carsten Lausten)
Pigerne fra Assens spillede i et højt tempo fra start til slut. (Foto: Carsten Lausten)
 

Masser af mål tilbage
Det blev også til seks Assens-mål efter pausen, ikke mindst Kathrine Knudsens drøn direkte på frispark var rigtigt flot Laura Plouggard udmærkede sig også med to mål i anden halvleg, og man har i hende og Maria to spillere, der kan afgøre mange kampe.

Slutresultat 12-0 til Assens under svære betingelser. Det er et hold, som det skal blive spændende at følge fremadrettet.