Trak det længste strå

Tæt affære: Kamp afgjort til sidst

Begge mandskaber angreb hinanden fra start til slut. Foto: Jens Ole LS
Begge mandskaber angreb hinanden fra start til slut. Foto: Jens Ole LS

Drengene fra Fredericia Realskole tog på hjemmebane imod drengene fra Erritsø Fællesskole, og straks fra kampens start blev vi vidne til en god underholdende kamp.

Begge hold har flere spillere, der enten spiller hos Vejle Boldklub eller hos den lokale klub FC Fredericia, og gennem hele kampen så vi en masse gode detaljer med hensyn til boldbehandling, kombinationer og pasningsspil samt gode afleveringer i dybden.

Inden kampen blev fløjtet i gang, blev hjemmeholdets spillere samlet omkring deres træner, og her blev de gjort opmærksomme på skolens værdier, og at de alle var repræsentanter for deres skole. Det forventede han selvfølgelig, at de ville leve op til, og det gjorde de alle mand.

Se kampfakta her.

Se også: Lod fødderne tale

Åben slagudveksling
Allerede i de første minutter blev angrebene ført frem til afslutninger, og begge hold tiltvang sig hurtigt et hjørnespark, og det var netop ved et hjørnespark, at Erritsø efter fire minutters spil kunne bringe sig foran med 1-0. Hjørnesparket blev flot sparket ind, og så kunne Noah Anker stige til vejrs og heade bolden i mål uden chance for Realskolens keeper.

I kampens start havde gæsterne en lille overvægt i spillet, men langsomt kom hjemmeholdet bedre med. Herefter vekslede spillet frem og tilbage, og begge hold havde masser af afslutninger, hvoraf mange havde fortjent en bedre skæbne.

Sjældent har man set begge hold i en kamp have så mange gode afslutnings muligheder uden, at de blev omsat til scoringer. Enten misbrugte begge holds angribere deres store chancer, eller også blev de afværget ved godt målmandsspil eller godt forsvarsspil.

Der var skudforsøg til højre og venstre i opgøret. Foto: Jens Ole LS
Der var skudforsøg til højre og venstre i opgøret. Foto: Jens Ole LS

Se også: Sikker smal sejr

Afgørelsens time
Efterhånden som anden halvleg skred frem lagde hjemmeholdet mere og mere pres på gæsternes for at få en udligning.

Det lykkedes ikke, og da der blot manglede få sekunder af kampen opsnappede gæsternes Rickelmi Bennevides bolden ved midterlinjen, og så havde han frit løb mod værternes mål, hvor han udplacerede keeperen til slutresultatet 2-0 til Erritsø Fællesskole Bolden nåede ikke at blive givet op, inden dommeren fløjtede kampen af.

Dermed er Erritsø Fællesskole fortsat med i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. I næste runde skal de møde Fjordbakkeskolen.

Se Erritsø Fællesskoles jubel efter sejren her:

 

1 af 3 Prisvinderne fra opgøret. Foto: Jens Ole Sørensen
2 af 3 Begge mandskaber havde mange gode angreb i opgøret. Foto: Jens Ole LS
3 af 3 Begge mandskaber angreb hinanden fra start til slut. Foto: Jens Ole LS