Tredje gang var lykkens gang

Klar til kvartfinalen: Nymarkskolen vandt endelig kredsfinalen på Fyn

Jublen var ikke til at overse efter dommerens sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Jublen var ikke til at overse efter dommerens sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

Nymarkskolen fra Svendborg er klar til forårets kvartfinaler i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Efter en meget dramatisk kredsfinale på Fyn vandt de nemlig 2-1 mod Kolding Realskole.

Se kampfakta her.

Se også: Galleri: Kolding Realskole - Nymarkskolen

Prøvede for tredje gang
Drengene fra Nymarkskolen har været i kredsfinalen de sidste tre sæsoner. I sæsonen 2016/2017 tabte de 3-1 til Kroggårdsskolen, og i sæsonen 2017/2018 tabte de til NOVA-skolen efter straffesparkskonkurrence.

Det har derfor været en flok drenge, der har været sultne efter at vinde. Det har de også gjort indtil videre, og måske 2018/2019-sæsonen kan blive deres helt store år.

Alle spillere kæmpede da også en brav kamp og gav alt, hvad de havde. Der blev fightet og tacklet for alle pengene - den sejr skulle bare i hus.

Der er seks spillere fra skolen, der også var med sidste sæson, mens en enkelt var med på holdet i 2016/2017, hvor han dog ikke spillede. Det er derfor nogle drenge, der har prøvet at stå i en kredsfinale før og oplevet presset på egne skuldre.

Det må derfor have været en lettelse, da dommeren fløjtede kampen af og dermed sendte Nymarkskolen videre til forårets kvartfinaler.

Drengene gav alt, hvad de havde i sig, for at vinde kampen. Foto: Henrik Schou
Drengene gav alt, hvad de havde i sig, for at vinde kampen. Foto: Henrik Schou

Se også: Nymarkskolen klar til kvartfinalen

Kæmpede til det sidste
Modstanderne fra Kolding Realskole viste tydeligt fra første fløjt, at de vidste, hvem de skulle holde øje med. Især profilerne Gabriel Nilsson og Toke Amtrup fik ikke spillet det spil, de plejer.

Drengene fra Nymarkskolen kæmpede dog med næb og klør og gik virkelig til stålet.

Efter at have været bagud, kom de på 2-1 efter mål fra Gustav Storm og Oliver Olsson. Den sidste scoring faldt på straffe blot seks minutter før tid.

Så det var en flok glade drenge, der efter tre forsøg nu spillede sig i kvartfinalerne efter en hæsblæsende kamp.

Se alle de fede billeder fra kampen her.

De skal spille deres kvartfinale i uge 13 mellem 25. og 28. marts 2019.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen