TV: Ære på spil

Tæt affære: Drengene gik til stålet fra start til slut i opgøret

De to hold kendte hinanden i forvejen, så der blev ikke givet ved døren. (Foto: Preben Nielsen)
De to hold kendte hinanden i forvejen, så der blev ikke givet ved døren. (Foto: Preben Nielsen)

— Det er kampen om Nordfyn.

Sådan sagde Søndersøskolens Magnus Tiedemann før kampstart imod Havrehedskolen.

Begge skoler ligger i Nordfyns kommune. Han fortalte også, at han kender flere af spillerne på modstanderens hold. Han spiller selv fodbold i Søndersø Boldklub sammen med de andre på skolefodbold-holdet. De er samlet fra 8. og 9. klassetrin og spiller alle U-17, lige med undtagelse af Lucas Pedersen, der til dagligt spiller i Næsby.

— Det har han gjort siden 4. klasse, fordi han allerede dengang var meget bedre end os andre, lød beskeden fra Magnus.

Han forventede ellers en jævnbyrdig kamp, fordi han kendte deres egen styrke og kender også flere af spillerne på modstanderholdet.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fuldførte comebacket

Kampen om midten
Det blev også uhyre jævnbyrdigt med meget spil på midten af banen og meget kropskontakt og mange tacklinger, men i en god atmosfære, selvom det var et lokalopgør. Allerede efter ca. syv minutters spil lykkedes det Havrehed-holdet at bringe sig foran på et mål af en af banens mest dominerende spillere Alexander Jørgensen.

Spillet bølgede igen meget frem og tilbage med chancer i begge ender, men det ville ikke rigtig gå Søndersøskolens vej. Det var lidt af en dukkert for udeholdet, som trods en del spil og chancer, måtte se sig komme yderligere bagud inden pausen, da den lille kantspiller Mikkel Eichmeier sparkede bolden i nettet efter et godt angreb. 2-0 til hjemmeholdet ved pausen.

Der blev givet gode råd i pausen. (Foto: Preben Nielsen)
Der blev givet gode råd i pausen. (Foto: Preben Nielsen)
 

Flere mål på vej
Anden halvleg startede, som anden sluttede med vekslende spil og chancer i begge ender.

Det blev dog igen den lille Mikkel Eichmeier, der overlistede Søndersøskolens målmand og øgede til 3-0.

Søndersøskolens drenge fortsatte ufortrødent med flere gode angreb, især sat op ved hurtige ryk Kasper Vork og fighteren Simon Lund. Netop han skulle blive den, der reducerede hjemmeholdets føring. Han blev tacklet ulovligt i feltet og korrekt dømt straffespark. Han sparkede selv, men hjemmeholdets målmand parerede dog, men bolden røg igen ud til Simon, og denne gang svigtede han ikke. 3-1 var stillingen, og den holdt trods adskillige tilløb til yderligere scoring i begge ender.

Kampen om Nordfyn var slut. Havrehedskolen vandt og er videre i skolefodboldturneringen.