TV: Afgjort i de døende minutter

Tæt opgør: Trak det længste strå

Det blev et meget tæt opgør, som først fandt sin vinder til sidst. Foto: Jens Ole LS
Det blev et meget tæt opgør, som først fandt sin vinder til sidst. Foto: Jens Ole LS

Nogen stor kamp blev det ikke til, da Assensskolens piger tog imod pigerne fra Østre Skole fra Middelfart.

Se kampfakta her.

Se også: En stor mundfuld

Jævnbyrdig affære
Begge hold havde gennem hele kampen svært ved at etablere angreb, så afslutninger så vi ikke meget til i løbet af kampen. De to holds forsvarsspillere kom derfor ikke på de helt store vanskeligheder.

Midt på banen kæmpede de to hold glimrende, og selvom gæsterne var lidt mere i boldbesiddelse end hjemmeholdet, så var det trods alt positivt, at de to hold matchede hinanden på bedste måde. For spillemæssigt var der ikke den store forskel på de to hold.

Vi skulle helt frem til midt i anden halvleg, før der opstod en egentlig målchance. Det var hjemmeholdets Malou, der i et klumpspil foran gæsternes mål kom til afslutning, men en forsvarsspiller kom i sidste øjeblik i vejen.

Alle troede efterhånden, at kampen skulle afvikles fra 11-meter pletten, men få minutter før tid fik hjemmeholdets forsvar ikke clearet godt nok, og den chance udnyttede Østre Skoles Anna Kronborg. Hun opsnappede bolden og scorede sikkert uden chance for hjemmeholdets keeper.

Dermed trak Østre Skole det længste strå, og de er nu videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: Kæmpede til det sidste

Se Østre Skoles sejrssang lige her: