TV: Afgjort på straffe - se sparkene her

Lokaldrama: På Fyn blev det en gyser mellem Danehof og Birkhoved

Kampens dommer fik nok at se til. Foto: Carsten Lausten
Kampens dommer fik nok at se til. Foto: Carsten Lausten

De første runder af Ekstra Bladet Skolefodbold bringer altid nogle drabelige lokalopgør, når naboskoler tørner sammen. Sådan en blev netop spillet, da drengene fra Danehofskolen stod overfor Birkhovedskolen.

Se kampfakta her

Godt niveau
Der var godt tempo straks fra start. Danehof prøvede at spille bolden mere rundt, mens Birkhoved var mere direkte. Det gav gode chancer i begge ender. For Danehof var det specielt Kristian Strom, der var farlig. To gange var han alene igennem, den ene gang fik han rundet målmanden, men blev taklet. Den næste fik han afsluttet, men Lucas Nielsen i Birkhoved-målet reddede. I den anden ende var det Rasmus Larsen og Nikolaj Christiansen, der var farlige, men den tidligere keeper Andreas Søndergaard, der har været til landsholdssamlinger på U16, viste sin store klasse.

TV: Kanin på spil

Få styr på defensiven
I pausen snakkede Danehof om at få styr på defensiven og at komme mere over kanterne, så de kunne spille udenom Rasmus Larsen. Birkhoved snakkede også om den defensive organisation.

Anden halvleg startede med ren indianerbold, hvor angrebene kørte fra ende til ende. Louis Larsen, Danehofs mest kreative spiller, vågnede efter en lidt sløv første halvleg op til dåd og var overalt på banen.

TV: Forsøgte at stå imod presset

Efter 41 minutter tog han en solotur, lobbede bolden over keeperen - men på stolpen. Minuttet efter var han på færde igen, og det endte med en løs bold, som Toke Merstrand bankede i kassen.

En hård kamp
Birkhoved og ikke mindst Rasmus Larsen så trætte ud, og Danehof satte sig nu på spillet. Men fem minutter før tid vendte kampbilledet igen. Rasmus Larsen tog sagen i egen hånd og gik mod Danehof-målet. Louis Larsen fældede ham, og Rasmus rejste sig og skubbede Louis til jorden. Det lignede et klart rødt kort, hvilket kampens dommer da også efterfølgende indrømmede, han skulle have givet.

TV: Kæmpede så blodet flød

Men det blev ved et gult, og Rasmus fik lov til at blive på banen. Han takkede ved at knalde frisparket i kassen helt ude ved stolpen. Danehof angreb nu for at få afgjort kampen, men godt målmandsspil af Lukas Nielsen forhindrede dette, og så endte det i straffe.

Se straffesparkene her:


De første to spark til hvert hold blev brændt, men derefter viste Danehof klasse, og til sidst blev keeper Andreas Søndergaard matchvinder, da han sikkert sendte det sidste spark i kassen. Danehof vandt dermed.

De har et hold med mange gode spillere, men det er nødvendigt, de performer hele kampen, hvis der skal være flere runder til holdet.

TV: Chokstart efter 45 sekunder