TV: Bedst i blæst

Barske forhold: Sejrede i lokalopgør

Hjemmeholdet trak det længste strå i en kamp, hvor vejrforholdene var særdeles barske. Foto: Erling Christensen
Hjemmeholdet trak det længste strå i en kamp, hvor vejrforholdene var særdeles barske. Foto: Erling Christensen

Stormen Knud ramte Nyborg Stadion, da drengekampen mellem Nyborg Friskole og Nyborg Private Realskole begyndte. Forholdene gik fra at være vanskelige til det næsten umulige med blæsten på tværs af banen og tung og kold regn.

Se kampfakta her.

Se også: TV: En halvleg var nok

Jævnbyrdig affære
Drengene og de to piger på Realskolens hold tog flot fat på kampen. De prøvede hinanden af på midtbanen med tætte nærkampe. Melanie og Liva fulgte godt med og var ikke bange for drengenes fysik. Melanie på venstrekanten vandt flere dueller og lavede mange fine afleveringer.

I det 16. minut faldt en advarsel og ti minutters udvisning til Realskolen for en voldsom takling. Det skabte forvirring i forsvaret, som i det 20. minut lod Friskolens Simon Bærholm slippe igennem, og han scorede sikkert til 1-0. Friskolen spillede nu bedre sammen og pressede Realskolen i bund, men i halvlegens slutminut fik hjemmeholdet en advarsel. Også for en voldsom takling. Heldigt at protesterne herover ikke medførte en ny advarsel.

I pausen understregede Friskolens holdleder, Dan Nielsen, kraftigt overfor sine drenge, at de skulle holde mund og fortsætte med at spille fodbold.

Gæsternes holdleder, Niels Funck, sagde flere gange til sit hold:

- Hold nu bolden langs græsset og pas på deres lange bolde i dybden!

Blæst og regn gjorde det svært at spille flot fodbold i opgøret. Foto: Erling Christensen
Blæst og regn gjorde det svært at spille flot fodbold i opgøret. Foto: Erling Christensen

Se også: TV: Afgjort i de døende minutter

Lukkede kampen
Efter otte minutter i anden halvleg blev der skabt ny forvirring i Realskolens forsvar. En mulighed opstod til hjemmeholdets Kristoffer Augnber, og han driblede sig fri og scorede til 2-0.

En fin aflevering efter 45. minutter fra Melanie Vittrup skabte den eneste chance til Realskolen i anden halvleg, og i det 52. minut lukkede Kristoffer Augnber kampen med sin scoring til 3-0, hvilket også blev kampens resultat.

Begge hold havde ære af kampen, men det var hjemmeholdet fra Nyborg Friskole, der kunne booke billetten videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør hvad Realskolens to piger Melanie og Liva sagde inden opgøret: