TV: Begge hold var favoritter

Selvtilliden i orden: Begge anførere erklærede deres hold som forhånds-favorit

De to anførere var fulde af selvtillid inden kampstart, men kun den ene fik ret. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
De to anførere var fulde af selvtillid inden kampstart, men kun den ene fik ret. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)

Inden drengekampen imellem hjemmeholdet fra Toftegårdsskolen og gæsterne fra Nymarkskolen blev de to anførere spurgt om, hvem der havde favoritværdigheden. Begge havde selvtilliden i orden, idet de begge mente at være favorit.

Det viste sig, at gæsternes anfører, Frederik Grube, havde mest at have denne tillid i.

— Vi er favoritter, for vi har gode spillere. Alle vil spille som et hold, og så har vi flere individualister, var anførerens ord inden kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Flittige Flindt

Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
 

Heftig start
Begge hold startede i et meget højt tempo, og der blev tacklet igennem fra begge sider. Enkelte gange tog ivrigheden over, men den meget gode dommer viste sin rutine ved ganske simpelt at tale spillerne til ro.

Gæsterne fra Nymarkskolen var gennem hele kampen lidt hurtigere på bolden end drengene fra Toftegårdsskolen. Da de samtidig var gode til at spille hinanden – både i pasninger og ikke mindst i dybden, så havde de faktisk rigtig mange gode angreb.

Men blev de ikke stoppet af hjemmeholdets solide stopper, Joachim Nielsen, så havde skolen en meget dygtig og sikker keeper i Emil Klink. Nok fyldte han ikke så meget i målet, men på bedste vis greb han ind i spillet. Ved de mange farlige skud direkte på målet, var det sjældent, at han ikke fangede bolden i et sikkert greb.

Se også: 'Kløverne' knuste modstanden

Gæsterne skulle have hjælp af et straffespark for at bringe sig foran i kampen. Det var i det ottende minut, og tilbuddet blev sikkert sat ind af Anders Bang. En enkelt meget stor chance havde hjemmeholdet i det 18. minut, men et godt hovedstød blev reddet på stregen.

0-1 blev første halvlegs resultat. Det var ikke mindst takket være en stor indsats af hjemmeholdets forsvar.

I pausen blev hjemmeholdets anfører, Julius Thomsen, spurgt, hvordan de ville gribe det an i anden halvleg.

— Vi vil satse på at få en hurtig scoring, og så må vi herefter se, hvordan det udvikler sig.

Fortsatte med overtag
I anden halvleg fortsatte gæsterne med at have overvægt i spillet, og det blev til mange gode angreb. De blev især skabt af holdets hurtigløber på højre fløj, Bavithiran, der mange gange kom godt til baglinjen.

I anden halvlegs femte minut kom gæsterne fra Nymarkskolen så foran med 2-0 på et pragtfuldt langskud af Tobias Truelsen fra ca. 40 meters afstand, helt uden chance for hjemmeholdets keeper. Allerede to minutter senere scorede udeholdet igen, idet Anders Bang tæt på mål øgede føringen til 3-0.

Så troede alle, at kampen var afgjort, men dagens fødselar, Andreas Jespersen, der blev 15 år, ville det anderledes. Med en reducering til 1-3 syv minutter før tid skabte han fornyet spænding om kampens resultat. Det gav nemlig hjemmeholdet fornyede kræfter, og i de efterfølgende minutter pressede de hårdt på for yderligere at få scoret. Men gæsterne holdt stand, og kan nu gå videre til næste runde med en sejr på 3-1.

De tre glade prisvindere. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
De tre glade prisvindere. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
 

1 af 2 Der var masser af chancer i mandagens opgør. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
2 af 2 De to anførere var fulde af selvtillid inden kampstart, men kun den ene fik ret. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)