TV: Bro Bro Bille

Åndenød: Håndbold-talentet Rasmus Bille gik kold efter sine scoringer

Rasmus Bille var klart bedste mand hos Issøskolen, men havde kun luft til en halvleg. Foto: Henrik Schou
Rasmus Bille var klart bedste mand hos Issøskolen, men havde kun luft til en halvleg. Foto: Henrik Schou

ÅRSLEV (Ekstra Bladet): - I andre skal ikke bare stoppe op, og så ordner Bille det nok, lød det fra den energiske træner hos Issøskolen i pausen ude mod Broskolen.

Foran 2-1 på to kasser af holdets bedste spiller, var han alligevel ikke tilfreds. Han kunne godt se, at de to scoringer af Rasmus Bille næppe var nok til en billet i næste runde.

- Ikke det der skolegårds-noget, hvor vi får bolden med hæl og tå og leger Zlatan.

Galleri: Broskolen - Issøskolen
Som nat og dag
Den skarpe træner huskede også at nævne den besynderlige opstilling i forsvaret, hvor holdets bagerste spiller konsekvent under hele kampen stod 15-20 længere tilbage end Broskolens forreste mand. Men det fik lov at fortsætte.

Det kommer aldrig til at give mening og er jo kun en invitation til at lokke de andre tættere på det mål, man er sat til at forsvare. Kombineret med en målmand, der legede stilleleg og ikke fik koordineret gutterne foran sig, var det op ad bakke.

Heldigvis for Issø-forsvaret havde hjemmeholdet ikke en god dag på kontoret rent angrebsmæssigt. De kunne - og burde - have lukket og slukket det fynske slag op til flere gange i anden halvleg, i stedet tabte de med 1-3.

Rasmus Kirt spillede også en stærk første halvleg med høj fart og gennembrud sat op i kombinationer med Bille. Foto: Henrik Schou
Rasmus Kirt spillede også en stærk første halvleg med høj fart og gennembrud sat op i kombinationer med Bille. Foto: Henrik Schou

Issøskolen var bedre til at udnytte chancerne og spillede til tider en pæn gang bold i første halvleg. Især sammenspillet med de to gange Rasmus var en fornøjelse. Den lynhurtige Rasmus Kirt fik boldene i høj fart af Rasmus Bille, som har et super overblik og er svær at komme ind på livet af. De to var sammen rigtig irriterende for det stakkels hjemmehold før pausen.

Men kun før pausen.

En af prøverne på den flotte teknik. Før pausen. Foto: Henrik Schou
En af prøverne på den flotte teknik. Før pausen. Foto: Henrik Schou

TV: Frustration: Ved ikke hvad der sker
Vil hellere kaste
Hvor der i den første del af kampen havde været fuld fart over stepperne og varieret spil med angreb på angreb, måtte tilskuerne i anden del lede efter de to profiler nede foran eget målfelt. Især den dobbelte målhelt var slem at undvære fremme på banen, hvor han havde stået for så meget tidligere.

- Nogle gange går mine ben bare fuldstændig døde. Jeg dyrker ellers meget sport i løbet af ugen, lød det ærligt fra den 15-årige fra Stenstrup IF.

Men måske er der en forklaring. Og dog:

- Her i weekenden var jeg på træningslejr med håndbold. Så banen er nok lidt for lang til mig her i den her varme, jeg er mere vant til den mindre bane inde i hallen, griner han.

Faktisk er den dygtige fodboldspiller en langt bedre boldspiller med hænder og harpiks:

- Jeg er da på sådan et udvalgt talent-hold her på Fyn. Så det går da meget godt.

Anføreren i et af de mange aktioner på midten i første halvleg. Foto: Henrik Schou
Anføreren i et af de mange aktioner på midten i første halvleg. Foto: Henrik Schou

TV: Kaptajn stilleleg
Plakat af Mikkel
Bille har en helt vanvittig uge, der ville give de fleste både åndenød og stress. Han går til træning med både fodbold og håndbold flere gange om ugen, og så bliver det til en masse styrketræning også for at kunne følge med rent fysisk (se det utrolige ugeprogram i faktaboksen i bunden)

- Håndbold er mit klare førstevalg. Det vil jeg helst. Jeg spiller playmaker ligesom Morten Olsen, som var med til at vinde guld ved OL i Rio, fortæller han og fortsætter:

- Jeg håber da på, at håndbold bliver min levevej engang. Det arbejder jeg hårdt på, for jeg elsker at spille håndbold.

Den store plakat hjemme på værelset af Mikkel Hansen fra favorit-holdet PSG er selvfølgelig også signeret, der er noget at se op til. Og måske frem til for Bille.

- I håndbold sker der mere på banen, man skal altid være klar. I fodbold er det eksplosion, og så kan man godt lige tage en pause og komme til kræfter igen. Den går ikke i håndbold, her er der fart på konstant.

Bille var svær at få bolden fra. Foto: Henrik Schou
Bille var svær at få bolden fra. Foto: Henrik Schou

Galleri: Broskolen - Issøskolen
Slut prut

Han spiller sin tredje sæson med Ekstra Bladet Skolefodbold og er nu klar til sin sjette kamp, så skolen plejer ikke at nå så langt. Kampen mod Broskolen indbragte ham den første fidusbamse hjem til kaminhylden. Han var umulig at komme udenom, til trods for en sløj anden halvleg. Her gik kaptajnen alt andet end forrest på sit skib.

- Jeg er vel anfører, fordi jeg bruger hovedet nogle gange. For det meste. Jeg var det også sidste år, hvor vi ellers tabte i første runde. Men jeg er det nok også fordi, jeg er den, der kan mest med en bold, lyder det klart og tydeligt fra Rasmus Bille.

Ikke på nogen selvglad måde overhovedet, han brugte blot hovedet og tænkte sig om. For han ER den, der kan mest med bolden. Med både hænder og fødder.

Til næste kamp må Issøskolen håbe, at der ikke er en hård træningslejr lige op til deres kamp i verdens største skoleturnering. Samt at anføreren dirigerer sit hold og fortæller dem, hvad der skal ske. De ser tydeligt op til ham. Med god grund.

Rasmus legede fangeleg i første del mod Broskolen. Sin egen omgang 'Bro bro brille'. Men både håndbold - og fodboldkampe består altså af to halvlege, hvor man er nødt til at kunne deltage hele vejen. Ellers slutter legen.

Hør Rasmus Bille fortælle om kampen:

TV: Røg på Krog'en

Anden scoring hjemme. Så sluttede festen for Bille. Foto: Henrik Schou
Anden scoring hjemme. Så sluttede festen for Bille. Foto: Henrik Schou

Issøskolens pausesnak:

Galleri: Broskolen - Issøskolen