TV: Bussen blev parkeret

Defensiv taktik: Drengene fra Nyborg kæmpede deres bedste for at holde Skt. Hans drengene fra fadet

Drengene fra Nyborg spillede en brav kamp i forsvaret. (Foto: Erling Christensen)
Drengene fra Nyborg spillede en brav kamp i forsvaret. (Foto: Erling Christensen)

Anfører Emil Koch fra Nyborg Private Realskole var inden kampen mod Sct.Hans Skole ikke i tvivl om, at dagens modstander var bedre end hans hold:

— Men vi kører den defensive stil, som vi vandt sidste kamp med, og så må Valdemar Engel lave det ene mål, vi har brug for!

Emil Koch fra Nyborg Private Realskole troede på den defensive taktik inden kampen. (Foto: Erling Christensen)
Emil Koch fra Nyborg Private Realskole troede på den defensive taktik inden kampen. (Foto: Erling Christensen)
 

Tvillingerne Mathias og Olever Danielsen fra Sct Hans Skole, som sammen med holdet kom til Nyborg med toget, var helt sikre på, at de ville vinde kampen.

Det pragtfulde sensommer-vejr var godt til fodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Satser på skolefodbold

Se også: Mål hvert fjerde minut

Pres fra start
Allerede fra start lagde Sct. Hans tryk på modstanderen. Havde Realskole-målmand Mathias Rasmussen ikke haft en stor redning i første minut, så havde kampen fået et helt andet forløb.

Mathias Rasmussen stod en flot kamp i Nyborg-målet. (Foto: Erling Christensen)
Mathias Rasmussen stod en flot kamp i Nyborg-målet. (Foto: Erling Christensen)
 

Realskolen blev advaret. Alle drenge blev trukket ned i forsvaret. Alle kæmpede og sloges.

Se også: Royal Real

Sct. Hans havde hele spillet, men spillede ikke sammen.

Det blev til mange sololøb fra Anders Jørgensens side. Efter tre-fem driblinger mistede han bolden. Alle midler blev brugt for at stoppe ham.

Alle ventede på mål, men Realskolen lukkede helt af. 0-0 var stillingen ved pausen.

— Pas nu på ikke at lave for voldsomme frispark, sagde Realskolens holdleder Niels Funch i halvlegspausen.

— Der er flere af jer drenge, der læner sig op af et gult kort!

Målene faldt sent
I 36. minut fik Realskolen frispark lige uden for feltet. Blev der mål her, så vidste alle, at det kunne blive afgørende for kampen.

Tre gange måtte sparket tages om. Mål blev der ikke. Det var den eneste chance, Realskolen havde i kampen. I 47. minut var der gult kort til Realskolens Aria N. Han havde spillet en god kamp, men med mange frispark. Udvisningen fik afgørende betydning for kampens resultat.

I 59. minut slap Anders Jørgensen endelig igennem Realskolens forsvar og scorede sikkert til 1-0.

I dommerens overtid gjorde Farhan Abdulle det til 2-0. Det blev kampens resultat, og Skt. Hans Skole er dermed videre til næste runde.