TV: Dansede sig til sejr

Èn spiller til forskel: Amalie fik netmaskerne til at ryste hele fem gange

Der blev danset under opvarmningen, under kampen og efter kampen. Foto: Erling Christensen
Der blev danset under opvarmningen, under kampen og efter kampen. Foto: Erling Christensen

Pigerne fra Nymarksskolen, Kerteminde var på hjemmebane og skulle møde udeholdet fra Kertemindeegnens Friskole.

Se kampfakta her.

Nymarksskolens Solveig var sten sikker på en sejr. Foto: Erling Christensen
Nymarksskolens Solveig var sten sikker på en sejr. Foto: Erling Christensen

TV: Fortsat uden mål imod

Kender hinanden
De to anførere Solveig Bisgaard og Tulde Fossum er til daglig holdkammerater på klubholdet.

Solveig Bisgaard fra hjemmeholdet lavede tre mål i sidste sæsons Ekstra Bladet Skolefodbold. Der gik hun i syvende klasse.

- I år når vi ikke så langt i turneringen. Kun seks spillere på holdet spiller klubfodbold. Men vi vinder denne kamp, lød det fra Solveig.

Tilde Fossum fra udeholdet var sikker i sin sag.

- Vi vinder denne kamp, og jeg får håneretten over for Solveig. Også selv om vi kun er tre, som spiller klubfodbold, lød det fra Tilde.

Der var i det hele taget hygge og god stemning blandt pigerne under den blå himmel. Selve opvarmningen foregik som en leg. Det var nemlig en dans.

Se Nymarksskolens opvarmningsdans her:

Anføreren Tilde fra Kertemindeegnens Friskole håbede at vinde over sin klubkammerat Solveig. Foto: Erling Christensen
Anføreren Tilde fra Kertemindeegnens Friskole håbede at vinde over sin klubkammerat Solveig. Foto: Erling Christensen

TV: Afgjort på tre minutter

Målene kom i en sværm
Næsten ingen af de mange tilskuere opdagede, at værternes Amalie Blåsvær i andet minut lavede et flot langskudsmål.

Så gik det pludselig stærkt. Så stod det 1-1 ved Cathrine Andersson i det tredje minut efter et fint opspil.

Det blev 2-1 til hjemmeholdet i fjerde minut ved Solveig Bisgaard. I det femte minut blev det 3-1 ved Mathilde Helms.

Men så gik værterne i stå. Gæsterne overtog spillet de næste 20 minutter.

Det var særlig de to søstre Maria og Leona Kongsmark, som trykkede hjemmeholdet ned i forsvaret. Udeholdet spillede i den periode godt sammen.

De havde flere, store chancer, som blev brændt på det skammeligste. De kunne let have udlignet og ført kampen her midt i første halvleg.

I stedet tog kampens målscorer Amalie Blåsvær fat i bolden og scorede let til 4-1 og 5-1 i halvlegens slutminutter.

Amalie Blåsvær satte hele fem mål i nettet. Hun spillede en fantastisk kamp. Foto: Erling Christensen
Amalie Blåsvær satte hele fem mål i nettet. Hun spillede en fantastisk kamp. Foto: Erling Christensen

TV: Klasse-keeper var helten

Sluttede med et brag
Udeholdets holdleder Henrik Greve konstaterede i halvlegspausen:

- Lav mål på de chancer, I får piger! Skyd nu på mål, sagde han til dem.

Da Amalie Blåsvær i begyndelsen af anden halvleg bragte værterne op på 7-1, var kampen afgjort.

I kampens slutning reducerede Tilde Fossum til 7-2. Dette blev dermed kampens resultat.

Se Nymarksskolens sejrsdans her:

De to søstre Maria og Leona leverede en flot indsats for udeholdet. Foto: Erling Christensen
De to søstre Maria og Leona leverede en flot indsats for udeholdet. Foto: Erling Christensen