TV: De brændte chancers kamp

Lige mod mål: Der var masser af muligheder for at få bolden i kassen

De to hold skiftedes til at dominere kampen, men det endte uden mål. (Foto: Niels Kjestrup)
De to hold skiftedes til at dominere kampen, men det endte uden mål. (Foto: Niels Kjestrup)

Fredag tog drengene fra Erritsøe Fællesskole imod Ullerup Bæk Skolens drenge. Erritsø-holdet lagde hårdt ud lige fra begyndelsen af kampen og fik efter ca. fem minutter tilkendt et straffespark, men brændte.

Herefter var der fart over feltet og kamp om hver bold. Begge hold havde tilskuere med, som bakkede godt op og var med til at skabe en god stemning.

Der var masser af opbakning fra sidelinjen. (Foto: Niels Kjestrup)
Der var masser af opbakning fra sidelinjen. (Foto: Niels Kjestrup)

Se også: TV: Favoritterne sejrede

Målmanden var i vejen
Der var spænding og gode angreb mod begge mål. Det var Erritsø, der havde det meste spil. De kunne dog ikke passere den suveræne målmand fra Ullerup, Jacob Jensen, som ellers er håndboldmålmand til daglig.

Der blev således ikke scoret i første halvleg, da målmanden i Erritsøs mål også havde gode redninger.

Drengene fra Ullerup-holdet var klar til straffe. (Foto: Niels Kjestrup)
Drengene fra Ullerup-holdet var klar til straffe. (Foto: Niels Kjestrup)

Se også: Farvel til kvartfinalist

Jokeren ind
Der blev lagt taktik i pausen, og kampen bølgede igen frem og tilbage. Der faldt dog ingen scoringer, selvom man satte jokeren, Lundrim Hetemi fra Ullerup Bæk Skolen ind, da der manglede et kvarter af kampen. Han spiller til daglig på U17 i Vejle.

Man kunne ikke forstå, at han ikke var sat ind tidligere. Forklaringen var, at han skulle spille en vigtig kamp for sit hold, så der var stor applaus, da han endelig kom på banen.

Den ordinære kamp endte 0-0, så der skulle straffesparkskonkurrence til for at afgøre den spændende kamp.

Her viste Ullerup-målmand Jacob Jensen igen sin styrke, så kampen endte med en sejr til Ullerup-holdet på 4-2.

1 af 2 Erritsøe-drengene kæmpede, men måtte give fortabt efter straffesparkskonkurrencen. (Foto: Niels Kjestrup)
2 af 2 De to hold skiftedes til at dominere kampen, men det endte uden mål. (Foto: Niels Kjestrup)