TV: Deler topscorertitlen på holdet

12 mål hver: Josephine Ladegourdie og Sofie Johansen har stor betydning for deres hold

Sofie Johansen (i gult) havde fået at vide, at hun skulle skyde på mål. Så det gjorde hun. Foto: Erling Christensen
Sofie Johansen (i gult) havde fået at vide, at hun skulle skyde på mål. Så det gjorde hun. Foto: Erling Christensen

Sidste år nåede pigerne fra Taasingeskolen kredssemifinalen og mødte op til dagens kamp mod Broskolen, Årslev med otte gengangere fra sidste års hold. De to bedste fra det hold er gået ud af skolen.

Inden kampen var holdleder Trine Staldgaard klar i stemmen til pigerne: Tackl igennem, ikke flytte jer. Følg op på bolden ved skud på mål.

Holdleder Martin Lagoni, Broskolen har flotte traditioner i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Før kampen sagde han til pigerne:

- Vi skal yde mere end de 60 procent, som vi har gjort i de to første kampe.

Til dagens spiller Sofie Johansen var der klar tale:

- Skyd på alle chancer.

Se kampfakta her.

TV: Josephine jublede

Klar fra start
Pigerne fra Broskolen var helt klar fra kampstart. Allerede i første minut havde Sofie første skud på mål. Det blev til to mere de næste fem minutter. Pigerne fra Broskolen spillede godt sammen. Der var stor spilforståelse.

Efter et flot opspil i ottende minut var Sofie pludselig fri midt for og lige uden for straffesparksfeltet. Fuldstændig i ro skød Sofie bolden i en blød bue over målmanden og i mål. 1-0 til Broskolen.

Både i 12. og 17. minut brændte Sofie to store målchancer. Hun havde hørt efter sin holdleder. Først i 21. minut scorede Josephine Ladegourdie til 2-0.

Herefter kom Taasingeskolen mere med i spillet. Natascha Hansen sled og slæbte i angrebet og lavede flere fine indlæg, men først i 25. minut havde Taasingeskolen deres første skud på mål.

TV: Kørte modstanderen over

Natascha Hansen kæmpede en brav kamp i angrebet. Foto: Erling Christensen
Natascha Hansen kæmpede en brav kamp i angrebet. Foto: Erling Christensen

- Er vi ikke tilfredse? Lød det fra holdleder Martin i halvlegspausen til pigerne.

- Spil nu uden om deres stærke stopper, fortsatte han. Her mente han Taasingeskolens Sofie Juul, som spillede en fin kamp.

Holdleder Trine demonstrerede i pausen, hvordan pigerne skulle dække tættere op.

- Hold nu øje med deres to dygtige angribere.

Hør begge snakke her:


Fik tåen på til sejr

Stærke piger på toppen
Det var de to 7. klasser-piger fra Broskolen, som Trine talte om. Sofie Johansen og Josephine Ladegourdie.

Åbenlyse talenter, som vi vil komme til at høre mere om i pigefodbold i fremtiden.

Fem minutter inde i anden halvleg lavede Taasingeskolen tre udskiftninger for at få friske kræfter på banen, men Broskolens forsvar holdt stand.

- Vi lukker ikke ikke mål ind, råbte holdleder Martin fra sidelinien. I 36. og 45. minut fuldendte Sofie Johansen sit hattrick med to flotte mål.

Fortjent 4-0 til Broskolen, som endnu ikke har lukket mål ind i deres tre kampe.

Vi fangede Sofie og Josephine efter kampen: