TV: Det hele blev vendt på hovedet

Bølgede frem og tilbage: Begge hold lå til sejr, men kun ét snuppede den til sidst

De tre prisvindere. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
De tre prisvindere. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)

NOVA-skolen (skolen for innovation og entreprenørskab) tog imod både pigerne og drengene fra Mølholm Skole.

Det var pigerne fra de to skoler, der startede. Her blev de gæstende piger fra Mølholm Skole taget på sengen, idet hjemmeholdet allerede efter seks minutter havde scoret to kasser. Begge sat ind af hjemmeholdets helt store spiller, Cecilie Themsen.

Se kampfakta her.

Men så vågnede gæsterne fra Mølholm Skole op. De kom godt ind i kampen, og det var især holdets midtbanedynamo og organisator, Emilie Iversen, og holdets dygtige frontløber, Sophia Wojcik, der trådte i karakter. Efter at have haft flere gode angreb, tiltvang holdet sig et straffespark i det 16. minut. Straffesparket blev sikkert sat ind af Emilie Iversen.

Kort før pausen fik gæsterne så tilkendt et indirekte frispark i straffesparkfeltet, fordi hjemmeholdets keeper, helt uforvaren, kom til at samle en tilbagelægning op. Bolden blev trillet til Emilie, som hamrede bolden op i nettaget til stillingen 2-2. Det blev første halvlegs resultat.

Vendt op og ned på det hele
Anden halvleg var kun to minutter gammel, da gæsterne fra Mølholm Skole kom foran. Det var frontløberen Sophia, der elegant afdriblede tre-fire af hjemmeholdets forsvarsspillere, inden hun tæt på mål scorede til 3-2. Og så var kampen helt vendt på hovedet.

Så vågnede hjemmeholdets piger fra NOVA-skolen op igen. Det medførte nu et voldsomt pres mod gæsternes mål. Især havde Cecilie Themsen mange raids op ad banen og kom på den måde til gode afslutninger. I det 42. minut fik hun held med sine anstrengelser, da hun efter en dribletur sørgede for udligning til 3-3.

Fem minutter før tid afgjorde Ida Johnsen kampen til hjemmeholdets fordel. På et rigtig godt langskud sørgede hun for en hjemmesejr på 4-3.

Se også: TV: De magiske kobberrøde

Masser af tilskuere fulgte den spændende kamp fra lægterne. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
Masser af tilskuere fulgte den spændende kamp fra lægterne. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
 

Friløber til sidst
Dog var det lige ved, at holdene skulle ud i straffesparkkonkurrence, fordi gæsterne havde en friløber i kampens allersidste sekunder. Men desværre for dem, så blev skuddet fra meget tæt hold skudt direkte på hjemmeholdets keeper.

Begge hold havde mange gode fightere på banens midte, men ellers var kampen præget af, at de to hold havde individualister, der var meget driblestærke.

1 af 2 Banen blev invaderet efter slutfløjt. (Jens Ole Lund Sørensen)
2 af 2 De tre prisvindere. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)