TV: Dommeren måtte afbryde kampen

Afventer afgørelse: Truende træner tvang dommeren til at fløjte af før tid 

Der var mange gode dueller i opgøret. Foto: OHA
Der var mange gode dueller i opgøret. Foto: OHA

Der var stort lokalopgør i Vejle mellem Vinding Skole og Mølholm Skole. Begge skoler ligger kun halvanden kilometer fra hinanden, og alle spillere kender hinanden rigtig godt. Mange spiller på hold sammen i Vinding.

Se kampfakta her.

Se også: Hård fight om midten

Drengene er klar til start. Foto: OHA
Drengene er klar til start. Foto: OHA

Hurtigt mål
Første mål blev sat ind efter kun et minut. Kampen blev afviklet i et rigtig flot tempo og med masser af chancer. Flere hundrede procents chancer blev misbrugt på to gode målmænd.

Der var hele kampen en intens stemning med masser af tilråb fra de mange tilskurere.

Hør Mølholms pausesnak her:

Niveauet på kampen var højt, og begge hold kunne indtil 49. minut være deres indsats bekendt.

Vinding Skole blev så ramt af en advarsel for film i straffesparksfeltet, og det ændrede kampen. Få minutter efter puffede en Vinding-spiller voldsomt til en Mølholm-spiller, og så var der pludselig en ny situation i kampen.

Se også: Tilbage i turneringen uden sejr

Dramatisk udvikling
Vinding-spilleren som puffede fik en verbal skideballe af dommeren. Det var ikke til at misforstå, at nu var kvoten opbrugt.

Lige midt i det hele stod træneren fra Vinding Skole pludselig på banen. Han udviste truende adfærd overfor dommeren og gik klart over grænsen for det tilladte.

Det ville dommeren naturligvis ikke finde sig i. Han bortviste derfor træneren fra området, men træneren ville umiddelbart ikke forlade området.

Dommeren valgte derfor at afbryde kampen, som på det tidspunkt stod 1-0 til Mølholm.

Kampen overgår nu til DBUs Disciplinærudvalg, som træffer afgørelsen. 

1 af 2 Hvem kommer først? Foto: OHA
2 af 2 Der var mange gode dueller i opgøret. Foto: OHA
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere