TV: Drømmer om finalen

Store drømme: Sct. Hans' drenge vil gå hele vejen, fortæller Mads Michelsen

Mads Michelsen i kamp. (Foto: Henrik Schou)
Mads Michelsen i kamp. (Foto: Henrik Schou)

Onsdag vandt Sct. Hans Skoles drenge 2-0 over Broskolen og stormer derfor videre i turneringen, ligesom pigerne.

Vil være Danmarks Bedste Skole
Efter sejren over Broskolen, fangede Ekstra Bladet Skolefodbold en spiller fra den stærke fire-back-kæde, Mads Michelsen.

— Dejlig kamp og dejlig sejr, var de første ord, der røg ud af munden på en meget tilfreds Mads.

Se også: Galleri: Sct. Hans Skole - Broskolen

— Vi havde jo fået lidt af et pres på os, fordi pigerne lige havde vundet deres kamp. Og vi ville ikke være skyld i at skolen røg ud af konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Skole. Så der var kun en ting der talte, nemlig en sejr.

— Det er faktisk noget, vi taler en del om her på skolen, slog Mads fast.

— Og efter i dag er vi stadig med i puljen.

Se også: TV: Satser på skolefodbold
Se også: TV: Back i ekspresfart

Der var knald på i duellerne i dagens kamp mellem Sct. Hans Skole og Broskolen. (Foto: Henrik Schou)
Der var knald på i duellerne i dagens kamp mellem Sct. Hans Skole og Broskolen. (Foto: Henrik Schou)

Drømmer om en finaleplads
— I modsætning til vores piger, spiller vi ikke klubfodbold sammen. Vi har spillere fra fire klubber på holdet, så sammenspillet kunne måske være bedre, men til gengæld er sammenholdet godt.

— Jeg synes vi har en god fire-back-kæde og nogle dygtige og stærke angribere, og i det hele taget en masse gode boldspillere, så vi er meget tilfredse med vores hold.

— Dagens modstander var et godt hold, og dommeren gav os lov til at gå til den. Det kan jeg personligt godt lide, selvom jeg måske ikke ligefrem har den bedste fysik, sagde den lidt spinkle bagspiller.

Se også: TV: Clean sheet-maskinen var smurt

— Nu venter Kroggårdsskolen. Vi kender dem, og de kender os, så mon ikke der venter en meget jævnbyrdig kamp i nærmeste fremtid. Selvfølgelig tror jeg på, at vi kan slå dem, og jeg ved også godt, at man altid skal tage en kamp af gangen, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi drømmer meget om en finaleplads på Odense stadion i 2016.

Vores sidste spørgsmål til Mads var: Hvem kommer længst i turneringen: Drengeholdet eller pigeholdet?

Her var svaret uden tøven:

— Vi  kommer længst.

Det svar kan godt give problemer næste gang Mads skal tale skolefodbold med en fra pigeholdet.