TV: Favoritterne vandt ikke

Gode defensivt: I en lige kamp måtte det afgøres fra de 11 meter

En bold på afveje. Foto: Jens Ole Lund Sørensen
En bold på afveje. Foto: Jens Ole Lund Sørensen

Inden kickoff i kampen mellem Erritsø Fællesskole afd. Bygaden og Ullerup Bæk Skolen mente Ullerups anfører Magnus Eriksen, at de måtte påtage sig favoritværdigheden.

Se kampfakta her

Glædede sig til kampen
- Vi er et godt hold, og vi kender alle hinanden, så jeg mener, at vi er favoritter, slog han fast.

Mere forsigtig om favoritværdigheden var anfører fra Erritsø - Victor Rand.

- Vi har ændret lidt på vores spillesystem, så vi kan helt sikkert gøre det bedre end i seneste kamp.

Hør interview med Victor:


Begge hold gik til den fra kampens start, hvor kampen bølgede frem og tilbage på banens midte, men da Ullerup-drengene bedst forstod at holde på bolden og finde hinanden med et ganske udmærket kombinationsspil, fik de stille og roligt et lille overtag i spillet.

TV: Dommeren måtte afbryde kampen

Ullerup foran
Selvom begge hold kæmpede bravt, så var det småt med afslutninger indtil det 24. spilleminut. Her lykkedes det Jonas Jacobsen fra Ullerup at slippe igennem til baglinjen, og hans på flade centring ind foran Erritsø-målet kunne Magnus Eriksen banke bolden op i nettaget uden chance for hjemmeholdets keeper.

Men allerede minuttet efter udlignede Erritsø Fællesskole til 1-1. Den hurtige frontløber Gabriel Petersen modtog en lang stikning lidt inde på Ullerus banehalvdel, og efter nogle hurtige træk udplacerede han gæsternes keeper, Frederik Sørensen, med et fladt skud i det lange hjørne. 1-1, og blev også pausestillingen.

Ullerup foran:


Hård fight om midten

Fortsatte bare
I anden halvleg fortsatte drengene fra Ullerup Bæk Skolen med deres kombinationsspil og med at presse spillet frem mod Erritsø Fællesskoles mål. Men de store målchancer blev det ikke til. Erritsøs forsvar stod godt på banen, og i den dygtige målmand Rasmus Villadsen havde holdet en sikker sidste skanse.

Derimod havde Erritsø-drengene et par meget gode tilbud, da en spiller to gange var alene med Ullerup-keeperen Frederik Sørensen der flot klarede paragrafferne.

Ullerup presser på for scoring:


Tilbage i turneringen uden sejr

På måltavlen stod der 1-1, da kampen blev fløjtet af, og så skulle kampen afgøres på straffespark. Det havde Erritsø-drengene prøvet før, og om det var afgørende skal være usagt, men for anden gang kunne de trække sig sejrrigt ud af en straffesparkskonkurrence.

Spiller i klub sammen - håneretten på spil

Jubel hos Erritsø: