TV: Fire hattrick i målfest

Vildt: 8-8 i ordinær tid medførte straffesparkskonkurrence

Kampen mellem Brenderup og Omegns Realskole og Ejby Skole måtte afgøres i straffe. Foto: Carsten Lausten
Kampen mellem Brenderup og Omegns Realskole og Ejby Skole måtte afgøres i straffe. Foto: Carsten Lausten

Scorer man et hattrick i hver halvleg i en fodboldkamp, er man i næsten alle tilfælde kampens helt, og en artikel ville handle om netop den person. I så fald skulle denne artikel handle om Cathrine Møller fra Ejby Skole, der spillede fantastisk i kampen mellem Brenderup og Omegns Realskole og Ejby skole.

Men denne kamp var undtagelsen, og heltinden hedder i stedet Louise Rytter fra hjemmeholdet. Værterne spillede flot og fik kæmpet sig tilbage efter at have været bagud af flere omgange. De var nede 1-0, 3-1, 4-3, 7-4 og 8-5, men er nu klar til anden runde.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Straffe sikrede sejr

Mål fra start
11 sekunder gik der af første halvleg, inden Cathrine Møller havde afdriblet et par forsvarsspillere og banket bolden i kassen.

Hjemmeholdets svar kom prompte. Krista Volstrup gled fri i venstre side af feltet og udlignede sikkert. Man så tydeligt, at det var to hold, der havde deres styrker i det offensive. Kampen stod nu 1-1.

Efter 12 minutter lagde Kathrine C. fra udeholdet en sukkerbold midt i gennem værternes forsvar til Cathrine Møller, og så stod den 2-1. Det blev 3-1 kort efter. Cathrine Møller fuldendte sit første hattrick, da hun efter en god hjørnekombination bankede den op i fjerneste hjørne.

Det fik Brenderup til at sende Matilde King på banen, og hun slog til med det samme. Først reducerede hun efter en flot solotur, og et halvt minut efter lavede hun et kongemål. Det var en hurtig kombination med Louise Rytter helt efter forboldlærebogen.

Det holdt kun i kort tid, da Josephine M. fra Ejby Skole fik bolden på kanten af feltet. Med et velplaceret, fladt skud bragte hun igen sit hold foran. Men dårligt var bolden givet op, så tog Krista en god solotur, og holdene kunne gå til pause med en stilling på 4-4.

Ejby Skole lagde taktik for anden halvleg i pausen. Foto: Carsten Lausten
Ejby Skole lagde taktik for anden halvleg i pausen. Foto: Carsten Lausten

Se også: TV: Afgjort fra pletten

Hattrick igen
I pausesnakken fokuserede hjemmeholdet på, at de skulle have styr på Kathrine og Cathrine. Gæsternes fokus var på at få styr på defensiven og ikke mindst Louise Rytter, hvis hurtighed voldte store problemer. Ingen af holdenes planer lykkedes.

I første halvleg brugte Cathrine Møller 20 minutter på et hattrick. I anden halvleg tog det seks minutter.

Hjemmeholdet fortsatte dog ufortrødent. Efter 39 minutter kom Louise Rytter endelig selv på tavlen, da hun opfangede en løs bold efter et godt kombineret angreb. Det gav håb, men bare et par minutter senere kiksede opdækningen ved et hjørne. Tæt inde under mål stod Mathilde H. og scorede sikkert.

Hvad værre var for værterne, havde Krista Volstrup ikke luft til at spille mere i marken, hvor hun virkelig havde været god. Så hun måtte ind som målmand, da reserven på bænken var skadet. Hjemmeholdet var nede 8-5 med otte minutter igen, og kampen virkede afgjort.

Kampens modtagere af fidusbamser og fairplay-håndklæde. Foto: Carsten Lausten
Kampens modtagere af fidusbamser og fairplay-håndklæde. Foto: Carsten Lausten

Se også: TV: Fairplay i fokus

Tre hurtige
Det var den dog ikke for Louise Rytter. Først lavede hun en smuk assist til Matilde King, og et par minutter efter lavede hun et godt løb, slap fri og fik reduceret.

De sidste minutter bølgede spillet frem og tilbage uden de store chancer. Men i kampens sidste sekunder fik hjemmeholdet et frispark med cirka 25 meter til mål. Louise Rytter trak ned for at sparke, og skød et hårdt fladt skud, der gik i kassen helt nede ved stolpen.

- Jeg var nervøs. da jeg gik til den, fortalte Louise efter kampen.

- Men jeg satsede bare på at få et hårdt spark mod mål, sluttede hun.

Bolden blev aldrig givet op igen, og så stod den på straffesparkskonkurrence.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Brenderup og Omegns Realskole - Ejby Skole, 8-8 (efter straffe: 14-13)

Prisvindere:

Fidusbamser:

Louise Rytter, Brenderup og Omegns Realskole

Cathrine Møller, Ejby Skole

Fairplay-håndklæde:

Kathrine C, Ejby Skole


Holdene brændte én gang hver på de første fem spark og scorede begge på det 6. spark. Så brændte Ejby Skole, og Krista Volstrup stod med ansvaret, som hun sikkert forvandlede til en scoring.

14-13 til Brenderup og Omegns Realskole i en vanvittig kamp, der dermed sender dem videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se straffesparkskonkurrencen og jublen efter kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere