TV: Flittige Flindt

Hattrick: Laurids arbejde hårdt og scorede tre gange

Laurids Flindt var flittig foran mål. (Foto: Lars Pedersen)
Laurids Flindt var flittig foran mål. (Foto: Lars Pedersen)

I drengenes anden runde tog Rosengårdskolens drenge imod Holluf Pile Skolen. Begge hold havde været oversiddere i første runde, så det var første kamp i turneringen for begge hold.

Se kampfakta her.

Tobias tog tjansen
Holluf Pile Skolen stillede op til kampen uden en decideret målmand, så inden kampen, havde en af holdets mindste spillere, Tobias Steiniche, meddelt, at han godt kunne tage tjansen. Netop målmandens manglende højde blev udslagsgivende, da Rosengårdskolen bragte sig foran 1-0 efter 10 minutters spil på et flot langskud af holdets anfører, Laurids Flindt.

Tobias tog tjansen på mål. (Foto: Lars Pedersen)
Tobias tog tjansen på mål. (Foto: Lars Pedersen)
 

Rosengårdskolen sad massivt på spillet i kampens start. De spillede sig frem til en del målchancer, men skarpheden manglede i de afgørende situationer. Holluf Pile Skole spillede pænt med midt på banen, men manglede et par angribere, der for alvor kunne sætte sig igennem over for hjemmeholdets solide forsvar.

Se også: 'Kløverne' knuste modstanden

Slækkede på tempoet, men ikke på målene
Efter 20 minutters spil kom Rosengårdskolen på 2-0 ved Laurids Flindt, der efter et par smarte et-to kombinationer i straffesparksfeltet, sendte bolden i kassen. Føringen fik Rosengårdskolen til at slække lidt på tempoet. De lod Holluf Pile komme lidt mere med i kampen. I første halvlegs sidste sekunder måtte Tobias Steiniche for tredje gang hente bolden ud af sit mål, efter at Mohammed Aslami havde sat hovedet på et indlæg.

En halvlegsføring på 3-0 var ikke et mål for stort. Man stod man følelsen af, at anden halvleg kunne blive en drøj omgang for Holluf Pile-drengene. Rosengårdskolen fortsatte da også med det massive spilovertag. I kampens 40. minut blev Anel Halilic spillet i dybden af Laurids Flindt. Den hurtige angriber svigtede ikke i dette tilfælde.

Holluf Pile Skolen havde reelt kun to afslutninger i hele anden halvleg. Til sidst var det kun et spørgsmål om at begrænse nederlagets størrelse. Det lykkedes dog for Rosengårdskolen, at score yderligere to gange ved henholdsvis Mohammed Aslami og Laurids Flindt, der dermed kunne fejre sit hattrick.

Efter kampen var det således også Laurids Flindt, der modtog fidustrolden for sin arbejdsiver og tre flotte kasser. Med en sejr på 6-0 er Rosengårdskolen sikkert videre til turneringens tredje runde.