TV: Frygtede pletten

Scorede på skift: Den helt lige kamp måtte afgøres i straffe

Der var masser af nærkampe i den tætte kamp. Foto: Ole Larsen
Der var masser af nærkampe i den tætte kamp. Foto: Ole Larsen

På Tingløkkeskolen i Odense kan man ikke lide straffesparkskonkurrencer. Alt for mange kampe er i årenes løb tabt på den måde. Senest var det mod Hjalleseskolen for to år siden, at de røg ud på den måde.

Så kampen mod Agedrup Skole i 3. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold skulle for alt i verden vindes i ordinær spilletid.

- Vi har simpelthen haft for mange dårlige oplevelser med straffespark, sagde forsvarsspilleren Nicolaj Crone.

Men Nicolaj og de øvrige spillere fra Tingløkkeskolen fik ikke deres vilje, for kampen blev nemlig afgjort fra straffesparkspletten.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Rodet målfest

Bedst fra start
Det startede ellers så godt for hjemmeholdet. Topscorer Bertram Bering sendte Lucas Brøgger afsted på en hurtig omstilling. Lucas sprintede fra forsvaret og scorede sikkert til 1-0 efter blot fem minutter.

Men Tingløkkeskolen fik ikke et selvtillidsboost af det hurtige mål. For bare to minutter senere udnyttede Agedrup Skoles hurtige angriber Noel Thagesen et øjebliks tøven hos hjemmeholdet og lobbede smart bolden forbi Jonas Steen. Noel havde før kampen scoret tre mål i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor han senest scorede mod Henriette Hørlücks Skole, hvor de gik videre efter straffe.

Første halvleg bar præg af en masse nærkampe, løb og upræcise afleveringer. Men lige så stille fik værterne et overtag. Især takket været de to flittige midtbanespillere Magnus Westenskov og Jonas Højmark. Kort før pausen viste Bertram Bering sin målnæse ved at udnytte en løs chance og score til 2-1. Bertram scorede da også fire mål i første kamp mod Højby Skole og to mål i kampen mod Tingkærskolen.

Trods føringen var træner Lars Black ikke tilfreds med sit hold:

- I sparker alt for meget fodbold. I skal spille fodbold.

Værterne fik en god snak i pausen, men viste ikke farlighed i anden halvleg. Foto: Ole Larsen
Værterne fik en god snak i pausen, men viste ikke farlighed i anden halvleg. Foto: Ole Larsen

Se også: TV: Ægte hattrick

Gæsterne styrede
Men bortset fra et skud på stolpen i starten af anden halvleg, så var Tingløkkeskolen overraskende ufarlige i resten af kampen.

Da Frederik Kjær headede et frispark i nettet til 2-2, så lugtede gæsterne for alvor blod. Det gav både hele og halve chancer.

Blot to minutter før tid burde Noel Thagesen have afgjort kampen. Han blev spillet helt fri. Men denne gang vandt den dygtige målmand duellen, og så ventede straffesparkspletten.

- Åh nej, ikke nu igen tænkte jeg, da dommeren fløjtede kampen af, fortalte Nicolaj Crone efter kampen.

Se også: TV: Skarpest fra pletten

Afgjort i straffe
Straffesparkskonkurrencen blev da også utroligt nervepirrende for spillere og tilhængere.

Efter de fem første spark var stillingen 5-5. Så holdene skulle fortsætte, indtil et af dem brændte et straffespark.

Det syvende forsøg klarede værternes målmand Jonas Steen, og så stod forsvarsspilleren Magnus Truegaard med afgørelsen. Han svigtede ikke. Dermed er Tingløkkeskolen videre til 4. runde med en samlet sejr på 7-6. Ironisk nok blev de reddet af de straffespark, som de frygtede inden kampen.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Tingløkkeskolen - Agedrup Skole, 2-2 (efter straffe: 7-6)

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Magnus Westenskov, Tingløkkeskolen
Theo Hansen, Agedrup Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Oliver Valentin, Agedrup Skole

Se en del af den afgørende straffesparkskonkurrence her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen