Annonce:
Annonce:

TV: Fysikken slog teknikken

De store mod de små: Hjemmeholdet sejrede på grund af deres større fysiske fordel

Holluf Pile Skole viste deres værd mod Rosengårdskolen og sejrede flot. Foto: Sebastian Panton
Holluf Pile Skole viste deres værd mod Rosengårdskolen og sejrede flot. Foto: Sebastian Panton
Annonce:

Holluf Pile Skole var på hjemmebane, da de skulle møde Rosengårdskolen i dette drengeopgør.

Det var værternes første kamp i denne sæsons Ekstra Bladet Skolefodbold, mens det var gæsternes anden kamp i turneringen.

De havde i turneringens første runde slået Vestre Skoles drenge ud med resultatet 4-2.

- Vi vandt fuldt fortjent, svarede udeholdets træner på spørgsmålet om, hvorvidt de var berettigede til at være i anden runde af turneringen. Men nu skulle vi se, hvilke af de to hold, der kunne nå videre til tredje runde.

Se kampfakta her.

Gæsternes mindre spillere kæmpede godt mod de lidt større drenge. Foto: Sebastian Panton
Gæsternes mindre spillere kæmpede godt mod de lidt større drenge. Foto: Sebastian Panton

TV: Overtog spillet

Var forberedte fra start
Træneren udpegede på forhånd udeholdets nummer 7, som var Charlie Horneman. Men også nummer 10 Arti Statovci. Dem skulle der holdes øje med.

Han havde dog vidst glemt deres Fidusbamsemodtager fra første kamp. William Kolle var nemlig igen deres bedste mand.

Annonce:

- Håber ikke, vi bliver mast, nævnte hjemmeholdets spillere.

Gæsternes træner havde også bemærket, at det var nogle store drenge, som huserede på hjemmeholdet.

Hans eget hold bestod primært af 7.- og 8. klassere, hvor mange stadig må siges at være i voksealderen.

Hjemmeholdets træner mente, at det var kollektivet, som skulle drive dem langt. Han havde et par stykker med fra sidste år, hvor de nåede til fjerde runde. Der var dog ikke nogen, som han ville fremhæve.

Der var mange gode dueller blandt de to hold. Foto: Sebastian Panton
Der var mange gode dueller blandt de to hold. Foto: Sebastian Panton

TV: Fik ret i sin pessimisme

Bedst fra start
Kampen startede meget lige med meget spil midt på banen. Efterhånden som kampen skred frem, var det dog mere og mere værterne, der tog over.

Gæsternes offensiv havde utrolig svært ved at holde fast i bolden, hvilket resulterede i, at hjemmeholdet gang på gang havde mulighed for at sætte et stormløb i gang ned mod modstandernes mål. Og det var et regulært stormløb, som de kom med.

Annonce:

Deres gode fysik gjorde, at de mange gange kunne løbe lige igennem eller udenom udeholdets spillere, som forgæves prøvede at komme ind på kroppen af de store drenge.

- Lad nu være med at give dem så meget plads, råbte udeholdets målmand flere gange.

Det var egentlig ikke fordi, at gæsterne var et dårligere hold rent spillemæssigt. Det var de bestemt ikke. De manglede i stedet noget sul på kroppen til at stå i mod i de nærkampe og anden bolde, som er så essentielle i fodbold.

Det var derfor fortjent, at hjemmeholdet skole kunne gå til pause med en føring på 2-0.

De gode nærkampe blev vundet af hjemmeholdets drenge. Foto: Sebastian Panton
De gode nærkampe blev vundet af hjemmeholdets drenge. Foto: Sebastian Panton

TV: Klar til fjerde runde

Kæmpede imod
Det var tydeligt, at gæsternes unge drenge i pausen havde fået af vide, at de skulle turde at gå ind i duellerne mod de lidt store spillere.

Det tydede på, at de havde taget det til sig. Med udeholdets Mick Zeedong i spidsen kæmpede de mere og turde at gå ned i de glidende tacklinger. De var ikke bange for, at det skulle gøre ondt, når de gik ind i duellerne.

Annonce:

Dette resulterede i mere spil til gæsterne. Men alligevel var det hjemmeholdet, som reelt kunne lukke kampen med målet til 3-0 efter en omstilling.

Herefter virkede begge hold til at træde lidt i vande, indtil værterne modtog et gult kort. Derfor måtte de spille med en mand i undertal i ti minutter af kampen.

Her fik udeholdet greb om kampen. De fik reduceret til 1-3 efter hurtigt kombinationsspil.

Det var tydeligt at se, at når gæsterne fik plads og tid, var de et dygtigt mandskab. De var også flere gange ved at få spillet sig igennem til yderligere reduceringsforsøg. Men dommerens fløjte lød dog hver gang grundet offside.

I stedet kunne hjemmeholdet i kampens sidste minut lukke og slukke til slutresultatet 4-1.

Rosengårdskolens Mick var glad for sin Fidusbamse. Foto: Sebastian Panton
Rosengårdskolens Mick var glad for sin Fidusbamse. Foto: Sebastian Panton
 

Se et af Holluf Pile Skoles store chancer på hjørne her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: