TV: Hårdhed og spænding

Solide tacklinger: Der blev gået til stålet, men på en fair måde

Pontoppidan-drengene er klar til næste runde. (Foto: Erling Christensen)
Pontoppidan-drengene er klar til næste runde. (Foto: Erling Christensen)

Det blev en flot kamp mellem drengene fra Brobyskolerne, afd. Pontoppidan og Issøskolen, Stenstrup.

Se kampfakta her.

Pontoppidan-drengene virkede en anelse bedre i 1. halvleg. De spillede bedre sammen og havde et par fine chancer, men stopper Jesper Gormsen fra Issøskolen styrede sit forsvar godt.

De to hold havde begge forsøg mod mål, men der blev ikke scoret i de første 30 minutter. Holdene gik derfor til pause med 0-0. De to holdledere var alvorlige i halvlegssnakken.

Hånd på bolden
I det 34. minut gik det galt i Issø-forsvaret. Hånd på bolden og straffespark. Ingen protester mod kampens fine dommer. Anfører Niclas Karlskov scorede sikkert fra 11-meter-pletten.

Issø-drengene kæmpede flot videre. De sloges for hver en bold. Kampen udviklede sig til at være hårdt spillet og der blev begået mange frispark.

Særligt Mikkel Hofstedt fra Pontoppidan tog imod voldsomme frispark, men det lod han sig ikke gå på af. Han viste flot opførsel. Rejste sig op igen, protesterede ikke og skældte ikke ud. For den indsats fortjente han fairplay-håndklædet.

Se også: Fletninger gav held

Spænding til sidst
Da Nicolai Wædeled gjorde det til 2-0, troede hjemmepublikum, at sejren var hjemme. Men Magnus Jacobsens reducering i det 50. minut til 2-1 efter hjørnespark, skabte fornyet spænding i kampen.

Men kun kort tid. Nicolai Wædeled løb fra Issøskolens forsvar et par minutter senere og scorede til 3-1 til Pontoppidanskolen. Kampens resultat.

1 af 2 Det blev endestationen for Issøskolen. (Foto: Erling Christensen)
2 af 2 Pontoppidan-drengene er klar til næste runde. (Foto: Erling Christensen)