TV: Hattrick grundlagde sejr

Knivskarpt: Camille Nielsen blev afgørende med sine scoringer

Camille Nielsen, der sparker bolden i kassen. Foto: Per Bo Christensen
Camille Nielsen, der sparker bolden i kassen. Foto: Per Bo Christensen

Det blev en rigtig spændende fodboldkamp, som pigerne fra Stokkebækskolen og Brobyskolerne afdeling Pontoppidan diskede op med. Se kampfakta her.

Tre hurtige
At der skulle være så meget spænding om resultatet, var der ikke meget, der tydede på i første halvleg, idet Camille Nielsen fortsatte sin scoringsstime fra sidste kamp og leverede et ægte hattrick i løbet af de første 19 minutter. Alle tre på hurtige gennemløb, hvor hun spurtede fra hjemmeholdets forsvar og sparkede den stensikkert i kassen.

Men umiddelbart før pausefløjtet lykkedes det for hjemmeholdets Mia Bech at få bolden prikket ind bag Caroline. Forinden havde Stokkebækskolen faktisk tre-fire oplagte muligheder, men hver gang var udeholdets Caroline en sikker skanse og kunne således sikre en pausestilling på 1-3 til gæsterne.

Chance til gæsterne. Foto: Per Bo Christensen
Chance til gæsterne. Foto: Per Bo Christensen

Se også: TV: En halvleg var nok

Hurtig start
Knap var uret startet i anden halvleg, før vi fik den fjerde scoring af Camille Nielsen, og så kunne man kun tro, at kampen var afgjort, men sådan skulle det ikke gå.

Trængsel i hjemmeholdets forsvar:

Se også: TV: Landsholdsvikar tabte på ny

Hurtige scoringer ikke nok
Stokkebækskolens piger kæmpede nemlig deres sag, og hele to gange lykkedes det for Mathilde Mortensen at passere den ellers velspillende Caroline i gæsternes mål. Med disse scoringer var der lagt op til en hæsblæsende afslutning på opgøret, men det blev ikke til mere for hjemmeholdet, der således må sige farvel og tak for dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. I stedet er Brobyskolerne afdeling Pontoppidan videre til næste runde, hvor modstanderen er vinderen af kampen mellem Broskolen - Nymarkskolen, Svendborg.

Fin fight i mandagens kamp. Foto: Per Bo Christensen
Fin fight i mandagens kamp. Foto: Per Bo Christensen

Se også: TV: Intens affære

Profilerne
Hos hjemmeholdet bemærkede man blandt andet Mia Bech som en stærkt kæmpende spiller, der dog var tæt på at måtte tage tælling efter en forseelse i slutningen af første halvleg. Men efter lidt hvile var hun klar igen og kæmpede videre med samme gejst.

Man bemærkede også hjemmeholdets Emma Hansen, der som 7. klasser havde svære vilkår mod udeholdet, der var udrustet med en noget bedre fysik. Men det lod hun sig ikke gå af, og hun kæmpede flot - både i forsvar og angreb.

Interview med udeholdets keeper, Caroline Hannibalsen: