TV: Heftig lussing

Dominerede fra start: Pigerne fra Lillebæltskolen satte sig hurtigt på kampen og så sig ikke tilbage

Pigerne fra Lillebælt var suveræne i opgøret. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Pigerne fra Lillebælt var suveræne i opgøret. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Slettenskole fra Otterup og Lillebæltskolen fra Middelfart mødte hinanden i tredje runde i dag både hos pigerne og drengene.

Lillebæltskolen trak sig sejrrigt ud af begge kampe.

Hos pigerne var der tale om total dominans, hvor det ene angreb efter det andet flød op mod Sletteskoles mål.

Se kampfakta her.

Se også: Hæsblæsende afslutning

Stærk målmandspræstation
Havde det ikke været for Anna Lauritzen i målet hos Slettenskole og en god portion held, så kunne sejren på 11-0 let have blevet meget større.

Keeperen for Slettenskole modtog fairplayhåndklædet med et smil. Det var en hård kamp for hende i dag med konstante angreb fra modstanderens side.

Lillebæltskolen vadede i chancer, så 4-0 ved halvleg var meget i underkanten i forhold til spil og chancer.

Slettenskole var meget sjældne gæster i Lillebæltskolens målfelt.

Der var hentet fire friske fyre ind som vandbærere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Der var hentet fire friske fyre ind som vandbærere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
 

Hos Lillebæltskolen var det specielt anfører Josefine Rasmussen, som sprang i øjnene. I dag var hun rykket frem i angrebet for at lave mål, og det lykkedes da også tre gange. Også Line Nielsen nettede tre gange. Allerede på torsdag skal pigerne fra Lillebæltskolen i kamp igen mod Aarupskolen.

Venter stærkt tilbage
Halvdelen af Slettenskoles hold kan deltage i turneringen til næste år og lovede, at de vender frygteligt tilbage.

Line Nielsen fra Lillebæltskolen var rigtig godt tilfreds med dagens kamp:

— Jeg glæder mig til at se drengene spille nu!

Her var hun endda så venlig at give personlig pleje til Gustav Broe, der måtte lade sig udskifte i slutningen af drengenes kamp med krampe.

Line Nielsen hjalp med at strække Gustav Broes ben ud. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Line Nielsen hjalp med at strække Gustav Broes ben ud. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Se også: Mål: Skal klare os bedre end drengene

Josefine Rasmussen, som er anfører på Lillebæltskolen var glad for sine tre mål i dag:

— Jeg var rykket frem fra midtbanen til angrebet for at få scoret nogle mål, og det lykkedes jo også fint.

De tre glade prisvindere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
De tre glade prisvindere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)