TV: Historisk sejr

Aldrig sket før: Fælleshåbsskolen er længere i Ekstra Bladet Skolefodbold end de nogensinde har været før

Fælleshåbsskolen klar med farligt indlæg. (Foto: OHA)
Fælleshåbsskolen klar med farligt indlæg. (Foto: OHA)

Det er aldrig før lykkedes Fælleshåbsskolen fra Gauerslund at komme videre til fjerde runde i drengerækken i Ekstra Bladet Skolefodbold. Men der blev skrevet historie i dag.

Se kampfakta her

Jylland mod Fyn
Fynske Assensskolen havde taget turen over Lillebælt og var mødt op med troen på egne evner til dagens kamp mod Gauerslund-drengene. I rigtig flot solskinsvejr, men på en meget regntung bane, mødtes to meget dygtige drengehold.

Assens-drengene var bedst i starten og satte sig tungt på kampen fra start. Allerede efter otte minutter kom kampens første mål, sat ind på hovedstød efter hjørnespark. Det var Christian Vestergaard, som er mindst et hoved større end alle andre på banen. Han lavede et flot mål og kampen var i gang.

Der blev kæmpet bravt. (Foto: OHA)
Der blev kæmpet bravt. (Foto: OHA)
 

Vilje til forskel
Gauerslund-drengene kom nu længere frem på banen og kun få minutter efter kom reduceringen til 1-1. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, uden noget overtag fra nogen.

I pausen blev der talt med store bogstaver fra lærer Jesper Lorentzen. Han ville have gejst og kamp om hver enkelt bold.

— Hvis I ikke kæmper om alt fra anden halvlegs start, så bliver I skiftet ud omgående, lød truslen.

Om det var evner eller vilje, vides ikke. Men der gik ikke lang tid, så satte Fælleshåbsskolen sig på alt i kampen og nu kom målene.

Se også: Betalte tilbage for brændte chancer

Flot målmandsspil. (Foto: OHA)
Flot målmandsspil. (Foto: OHA)
 

Scoringen til 2-1 af Alexander Joe var en perle. Han rundede flere Assens-drenge og satte bolden flot ind. Alexander fik fortjent fidusbamsen for at være sit holds bedste i kampen. Han spiller til daglig i Fredericia og er et stort talent. 

Kampen blev vundet med 5-1 til Fælleshåbsskolen og det var fuldt fortejnt.

Se også: TV: Nervepirrende nulløsning

Se også: TV: Vekslende affære

Dygtige drenge
Gauerslund-drengene er dygtige og kan komme langt i årets turnering, men skal så fremadrettet have styr på alt uden for banen og koncentrere sig om fodbolden. Det er de bedst til.

1 af 4 Klar til kamp(råb). (Foto: OHA)
2 af 4 Hovedstødsduel. (Foto: OHA)
3 af 4 De tre prisvindere. (Foto: OHA)
4 af 4 Fælleshåbsskolen klar med farligt indlæg. (Foto: OHA)