TV: Hundene gøede igen

Mål på stribe: Hunderupskolen sad på kampen fra første fløjt

Hunderupskolen havde taget en god maskot med til kampen. Foto: Preben Nielsen
Hunderupskolen havde taget en god maskot med til kampen. Foto: Preben Nielsen

Der var fest og farver, da Hunderupskolens drenge tog imod drengene fra Ådalskolen, Bellinge på superligaklubben OBs kunstsgræsbane.

 Tilnavnet 'Hundene' havde de taget meget bogstaveligt på skolen. Deres maskot er nu en af drengene fra 6. klasse, der er indeni et hundekostume. Dertil kommer, at der er en enorm opbakning med trommer og andre instrumenter, og rigtig mange tilskuere, når Hunderup-drengene spiller på hjemmebane.

Se maskotten indtage banen her:

- Det er sjovt at spille skolefodbold, sagde dagens topscorer og fidusmodtager Christian Clausen.

- Her møder vi nemlig altid nogle andre, end dem vi plejer at møde i klubfodbold. Han spiller til daglig fodbold i Sanderum BK, og derfra kender han nogle enkelte spillere på dagens modstanderhold.

Se kampfakta her.

Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Preben Nielsen
Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Preben Nielsen

Valdemar viste vejen

Hurtigt mål lagde linjen
At vi nok ville få en målrig kamp stod allerede tidligt i kampen meget klart. Der var næppe spillet mere end et halvt minut, før hjemmeholdet havde bragt sig i spidsen. Det var topscorer Christian Clausen, der sikkert headede et smukt indlæg fra forsvarsspilleren Lauritz Ravnhøj sikkert i nettet, et meget smukt mål.

Indenfor de første fem minutter fik vi yderligere et par scoringer fra Hunderupdrengene ved en anden af banens dominerende spillere, Valdemar Ibsen og den målfarlige 7. klasse Bastian Hartvig, der senere i kampen scorede yderligere to gange.

Stillingen så ud til at skulle blive 5-0 ved pausen, men i de absolut sidste sekunder før halvlegsfløjtet lykkedes det Ådalskolens målfarlige Michael Larsen at passere hjemmeholdets målmand. Michael havde tidligere i halvlegen scoret på en lignende chance, men målet blev annulleret for offside.

Inden dette skete havde Hunderupskolen fået tilkendt et straffespark, der blev sparket af anfører Louis Sterobo, men flot pareret af Rasmus Berg i Ådalskolens mål. Topscorer Christian Clausen var dog over riposten, som han elegant sparkede op i målhjørnet. Det var til føringen 4-0.

Hunderups topscorer Christian Carlsen i kamp med et par Ådals-spillere. Foto: Preben Nielsen
Hunderups topscorer Christian Carlsen i kamp med et par Ådals-spillere. Foto: Preben Nielsen

Stillingen ved pausen var en sikker føring på 5-1 til Hunderupdrengene.

Hør Ådals pausesnak her:

TV: Et ægte hattrick

Fortsatte målstimen
Anden halvleg blev endnu mere målrig og indskiftningsspilleren fra Hunderupskolen Gustav Gårde kom ind ved halvlegens start.

Han havde siddet ude i første halvleg, hvor han havde sagt til holdleder Anette:

- Sæt mig mig ind, så skal jeg nok score. Det gjorde han til stillingen 6-1. Det var efter få minutters spil af halvlegen.

Herefter scorede på skift Valdemar Ibsen, Rasmus Demant før topscorer Christian Clausen, der havde siddet ude i starten af halvlegen, men kom ind igen og scorede to gange til stillingen 10-1. Oscar Pilgaard øgede til 11-1.

Det skal siges til Ådalskolens ros: de gav ikke op.

Til stor jubel for de medrejsende tilskuere, så lykkedes det igen at reducere, ikke bare en, men to gange. Først ved forsvareren Joacim Fløjggaard og til 11-3 ved topscorer Michael Larsen.

For helt at udelukke enhver tvivl om hvem der var det bedste hold, så sluttede Hunderupskolens Bastian Hartvig den målrige kamp af med en scoring til slutresultetet 12-3.

Fuldt fortjent sejr til et meget talentfuldt hold, som det bliver spændende at følge.

Måske er de på vej mod de gyldne tider, ligesom for nogle få år siden, hvor de to år i træk nåede helt til finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold.