TV: Ida imponerede igen

Ny topscorer: Nummer et på pigernes topscorerliste med 22 kasser

Ida scorer et af sine seks mål i dag. Nu har hun lavet 22 i alt. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Ida scorer et af sine seks mål i dag. Nu har hun lavet 22 i alt. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Sct. Hans Skoles piger buldrer videre med 17-0 i tredje runde mod Munkebo Skole. De har nu efter tre kampe en samlet målscore på 47-0.

Se kampfakta her

Kæmpede mod overmagten
Sct. Hans Skoles piger ser virkelig skræmmende ud. Og Munkebo vidste godt, at det ville blive en virkelig svær opgave for dem i dag.

Men at de skulle tabe med hele 17-0 var nok mere end de havde regnet med. Til Munkebo Skoles ros skal siges, at de hele tiden forsøgte at spille sig ud af problemerne, og med nogle meget spektakulære redninger kunne målmand Nadia Hansen være sin indsats bekendt. I det bagerste forsvar spillede Rie Rasmussen også en meget stor kamp, inden hun i slutningen af anden halvleg måtte lade sig udskifte med en skade i ryggen.

En skadet Rie Rasmussen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
En skadet Rie Rasmussen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
 

Munkebo forsøger at holde modet oppe i pausen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Munkebo forsøger at holde modet oppe i pausen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Se også: TV: 16-0 igen

Se også: TV: Fart over feltet

Smukke angreb og scoringer
Sct. Hans Skole slog ikke op i banen selvom de var totalt overlegne i dag. Stillingen efter første halvleg var 7-0 på tre scoringer af Ida Eriksen, to scoringer af Katrine Andreassen og én scoring hver af Sarah Sundahl og Johanne Pedersen.

Anden halvlegs 10 mål blev scoret af: Ida Eriksen med tre mål, Sarah Sundahl med tre mål, to mål af Solbjørk Hansen og et mål hver af Johanne Pedersen og Isabel Ohle.

Mange af målene var på baggrund af smukt gennemspillede angreb. Specielt målet til 10-0 var et meget flot mål, da Johanne Pedersen trak sig fri i venstre side og fra en forholdsvis spids vinkel, bankede bolden op i fjerneste målhjørne.

Sct. Hans Skole ser ud til at have et hold, der kan gå hele vejen i år. De har en meget stor fodboldforståelse, arbejder godt for hinanden, og trods det, at de fleste af spillerne er 8. klasser, også en ganske god fysik.

Topscorer Ida
Og så har de turneringens topscorer Ida Eriksen, som med de seks scoringer i dag bragte sig i spidsen med 22 scoringer i blot tre kampe. Hvad kan det ikke ende med?

1 af 2 Munkebo Skole med et frisparksforsøg. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
2 af 2 Ida scorer et af sine seks mål i dag. Nu har hun lavet 22 i alt. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)