TV: Intens affære

Fightervilje: Der var masser af kamp om bolden i den tætte kamp

Aarupskolen vandt med 1-0 efter en intens kamp. Foto: Carsten Lausten
Aarupskolen vandt med 1-0 efter en intens kamp. Foto: Carsten Lausten

En fodboldkamp er ikke nødvendigvis kedelig, fordi der ikke bliver scoret mange mål. Det var drengekampen mellem Korup Skole og Aarupskolen et godt eksempel på.

Se kampfakta her.

Se også: Angrebsduo dominerede

Kæmpede bravt
Korup Skole startede kampen med et højt pres og sørgede for, at gæsterne aldrig fik ro på bolden. Udeholdet satsede på at få sendt sin hurtige angriber Filip Petersen afsted i omstillinger. Det var ved at lykkes nogle gange, med Korup Skoles forsvar var påpasseligt.

I den anden ende var det også småt med chancer, indtil der var spillet 15 minutter, hvor Simon Jensen bragede et langskud på overliggeren.

De to hold havde svært ved at få ro på bolden, og den dårlige bane vanskeliggjorde i det hele taget det pæne pasningsspil, men man kan jo altid fighte. Og det blev der.

Bedst som man troede, at der skulle komme et mål fra værternes side, så slog Aarupskolen til. En hurtig omstilling sendte Søren Nymand afsted, og han scorede sikkert gennem benene på en ellers god målmand i Magnus Lorentzen.

Det var da også den største ændring i pausen, at Magnus blev sendt op som markspiller - noget han i øvrigt gjorde fremragende. Men som træner Simon Ditlevsen forklarede:

- Vi har to, der kan stå på mål, men ingen af dem gad at stå hele kampen. Så de tager en halvleg hver.

Kampens prisvindere. Foto: Carsten Lausten
Kampens prisvindere. Foto: Carsten Lausten

Se også: Skarpest i vinden

Målløs halvleg
Anden halvleg blev en mere livlig affære.

Der var ikke spillet mange minutter, inden Søren Nymand blev sendt afsted igen. Men han blev presset ud i en spids vinkel og ramte sidenettet.

Kort efter måtte han se en god frisparksafslutning blive reddet. Søren var i det hele taget sit holds bedste spiller og forsøgte at få noget ro ind i boldomgangen på den svære bane.

- Vi spillede en ok kamp, mente han bagefter.

- Men vi skal hjem og træne afslutninger.

Det havde han helt ret i. Der var store chancer til begge hold i resten af kampen. To minutter før tid var Magnus Lorentzen pludselig alene igennem, men Aarupskolens keeper Kasper Schmidt fik reddet. I den anden ende var der store chancer til Simon Jensen og Casper Solmer, men det lykkedes ikke at få scoret.

Den intense kamp endte derfor med en smal udesejr til Aarupskolen. Man fornemmede, at de kunne spille bedre, men en hårdtarbejdende modstander og en dårlig bane gjorde det ikke muligt.

Se Søren Nymands gode frisparksmulighed her: