TV: 'Jeg skulle fandeme ikke tabe igen'

Søstærk kaptajn: Sille Fuhlendorff ledte flot sit hold i dramaet 

Sille Fuhlendorff (th) spillede en stor kamp for Brændkjærskolen. Foto: Henrik Schou
Sille Fuhlendorff (th) spillede en stor kamp for Brændkjærskolen. Foto: Henrik Schou

KOLDING (Ekstra Bladet): Brændkjærskolen fra Kolding har været helt fremme i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold fire gange i årenes løb (1989, 2002-05-07). Tre sejre og et nederlag er det blevet til i verdens største skoleturnering. To til drengene og en til pigerne.

Intet. Som i absolut intet tydede på, at pigerne skulle nå tættere på drengenes skolerekord og komme i finalen igen, da de hjemme mødte Hjalleseskolen fra Odense. Gæsterne var suverænt det bedste hold i første halvleg, hvor hjemmeholdet ikke fik meget til at køre.

Men ikke kun det danske herrelandshold kan vende en kamp efter at være kommet bagud, det lykkedes også for Brændkjær, som godt inde i anden halvleg pludselig lugtede blod.

Det hele endte i et drama de sidste sekunder.

Galleri: Brændkjærskolen - Hjalleseskolen

Mega gode
Bedste spiller hos Kolding-pigerne var anfører Sille Fuhlendorff, som var lykkelig kort efter den tætte 2-1-sejr.

- Vores plan var, at vi skulle spille os ud af deres pres. Ikke noget med lange bolde og løbe om kap, der ville vi bare tabe til dem rent fysisk, forklarede hun.

Sille og to af de øvrige på holdet kender de to store profiler hos Hjalleseskolen fra deres møder i U18 DM-ligaen, når Kolding Q og Odense Q tørner sammen.

- Jeg vidste jo, vi skulle passe vildt meget på Rebekka Frederiksen og Katrine Andreassen, de to er mega gode.

Det må man i den grad sige. Rebekka viste fantastiske prøver på sit store talent mange gange, når hun legede med forsvaret og gik forbi dem efter behag. Det blev både til flere store chancer og et mål fra de støvler, der sidder på en af de absolut bedste pigespillere i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. Katrine styrede flot midtbanen og viste fornemt overblik med flotte pasninger i dybden. Desværre for gæsterne havde de kun en på toppen, da Rebekka var trukket langt ned i banen, det gjorde dem så tandløse, at de ikke kunne få lukket kampen. Det havde ellers været fortjent.

Sille i direkte anfører-duel med den super dygtige tekniker, Katrine Andreassen. Foto: Henrik Schou
Sille i direkte anfører-duel med den super dygtige tekniker, Katrine Andreassen. Foto: Henrik Schou

Slut for evigt
Den tidlige julegave tog hjemmeholdet selvfølgelig imod.

- I første halvleg var vi virkelig under pres. Især de to profiler kørte rundt med os. Vi var max pressede, lyder den ærlige analyse fra Sille.

Men noget ændrede sig efter pausen. Efter omkring 10 minutter var der grønne piger på bolden hele tiden.

- Vi tænkte bare, at NU skulle den have alt, hvad vi overhovedet havde i os. Ellers ville vi jo være ude. Slut med Ekstra Bladet Skolefodbold for evigt.

Den 15-årige kaptajn gik forrest og viste vejen for resten af besætningen.

- Så vi måtte bare gå ind i alle tacklinger og tro på alle bolde.

Det virkede og spredte sig ud til alle de andre, der pludselig strålede af gejst. De lignede en flok rovdyr, der havde fået færten af et svagt bytte. Angreb efter angreb blev sat ind. Fire gange på få minutter havde de forsøg på keeperen.

Efter det femte angreb brød jubelen løs, da Kamille Westergaard fik hamret kuglen i kassen efter en frispilning fra venstre side. Endnu højere skreg alle i de sidste sekunder, da Ditte Langberg fulgte op på et skud, der ramte undersiden af overliggeren, og satte sejrsmålet ind næsten samme sted som den udlignende scoring.

0-1 var vendt til 2-1 og en plads i kvartfinalen i verdens største skoleturnering. To kampe fra endnu en finale.

Hele tiden lå Sille tæt på sin modstander for at undgå de dybe pasninger. Foto: Henrik Schou
Hele tiden lå Sille tæt på sin modstander for at undgå de dybe pasninger. Foto: Henrik Schou

TV: Troede på det hele vejen

Fars pige
- Vi fik bare mere og mere blod på tanden af de chancer. Nu måtte vi satse hele butikken. Det var alt eller intet, lyder det fra den trætte kaptajn.

Hun havde selv en kæmpechance mod slutningen, da hun fra godt 35 meter på et frispark hamrede bolden hårdt på overliggeren.

- Jeg kunne høre min far stå ude på sidelinjen og sige: 'overligger ind'. Og så ramte jeg den sgu på overliggeren, men den gik desværre ikke ind.

Sille havde selv haft holdets eneste chancer i første halvleg, hvor den ene var rigtig stor.

Den kæmpe chance i første halvleg, hvor Sille rammer underbenet på keeperen, som ellers har efterladt masser af plads til bolden under sig. Foto: Henrik Schou
Den kæmpe chance i første halvleg, hvor Sille rammer underbenet på keeperen, som ellers har efterladt masser af plads til bolden under sig. Foto: Henrik Schou

- Det var så dejligt, det endte godt, ellers havde det været ekstra bittert med mine missede chancer.

Anføreren havde en særlig personlig grund til at ville vinde mere end andre.

- Jeg skulle fandeme ikke tabe en kredsfinale igen. Det gjorde jeg nemlig tilbage i sjette klasse, hvor jeg gik på en anden skole.

Trods sin unge alder blev det dog alligevel dengang til seks kampe og seks mål for pigen fra sjette.

Helt ude fra 35 meter og på overliggeren direkte på frispark. Foto: Henrik Schou
Helt ude fra 35 meter og på overliggeren direkte på frispark. Foto: Henrik Schou

(SE 37 FEDE FOTOS FRA KAMPEN HER)

Søde drømme
En anden grund til at ønske sejren inderligt var den interne håneret:

- Det måtte bare ikke ske, at jeg tabte igen. Og slet ikke til Rebekka (Frederiksen, red.). Vi er blevet gode venner, fordi vi har været til DBU-samlinger sammen. Så nu holder vi kontakten - især over Snapchat.

- Så nu skal hun bare hånes, det er helt sikkert. Der kommer sikkert en masse undskyldninger, men det betyder ingenting. Jeg har jo guldmedaljen lige her, siger hun og holder det skinnende symbol på sejren kærligt op.

Rebekka Frederiksen og Sille i en af utallige dueller. Ingen ville give sig. Foto: Henrik Schou
Rebekka Frederiksen og Sille i en af utallige dueller. Ingen ville give sig. Foto: Henrik Schou

Sille og resten af holdet har naturligt nok set frem til det store opgør længe. Det har givet kriller i maven og lidt nerver.

- Jeg var nervøs i aftes - og rigtig spændt også, fortæller hun og fortsætter:

- Det første, jeg tænkte på i morges, var den her kredsfinale. Den kamp var bare så vigtig for os. Og så selvfølgelig, at vi for alt i verden skulle vinde.

Den gode søvn hjalp. Sille Fuhlendorff og resten af pigerne på Brændkjærskolen kan over den lange, mørke vinter gå og glæde sig til deres kvartfinale. Og måske flere kapitler i skolens imponerende historie med Ekstra Bladet Skolefodbold.

Sådan siger Sille selv om at vinde:

Brændkjærskolen klar til kvartfinalen

Vild jubel i de døende sekunder, hvor sejren blev hevet i land. Foto: Henrik Schou
Vild jubel i de døende sekunder, hvor sejren blev hevet i land. Foto: Henrik Schou

Galleri: Brændkjærskolen - Hjalleseskolen