TV: 'Jordbærhjelmen' havde travl dag på kontoret

Stort: Tobias Lading var både redningsmand på stregen og viste ny kæreste frem

Tobias Lading fra Kolding Realskole - kaldet 'Jordbærhjelmen - i vild jubel efter 2-1 sejren i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Tobias Lading fra Kolding Realskole - kaldet 'Jordbærhjelmen - i vild jubel efter 2-1 sejren i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)

KOLDING (Ekstra Bladet): Nogle spillere lægger man bare mere mærke til end andre. De kan være meget små eller usædvanligt høje af deres unge alder. De kan også lyse op til hver en tid på grund af deres hår. Sådan er det med Tobias Lading. Han kan ikke skjule sig på den lokale gågade eller andre steder.

Han er nemlig rødhåret. Meget rødhåret.

Gallerier Galleri: Se de 74 fede billeder fra den dramatiske kredsfinale

Havde droppet ferien for kredsfinalen
Ekstra Bladet vælger efter hver kredsfinale den største profil hos vinderne, som får et øgenavn, der følger dem frem til forårets slutspil i april. Denne var nok den letteste af dem alle til nu: 'Jordbærhjelmen' (ps:de øvrige artikler med øgenavne til drenge i vest ligger i bunden af denne artikel).

- Det er helt i orden, du fyrer den bare af, lyder det fra den 15-årige med et stort smil.

Han var bare lykkelig over endelig at kunne sidde oppe på de øverste rækker og se ned på et tomt Kolding Stadion efter et brag af en kredsfinale mellem Kolding Realskole og Sct. Hans Skole. Den store, flotte græsbane var også mærket af den ordinære kamp samt de to gange 10 minutter forlænget spilletid i regn. Det samme var både ben og højre langemand hos Tobias, der krævede et besøg på skadestuen efter kampen.

Knægten sover uden tvivl godt i nat. Efter sådan et drama på en regnvåd bane, skadestue og lidt jetlag.

- Vi kom hjem fra Dubai i aftes. Den ferie var tilrettelagt, så jeg kunne komme hjem og spille den her finale. Ellers var jeg ikke taget med.

Det samme havde mor Anna Sofie netop stået og sagt, da spillerne var i bad:

- Han ville bare for alt i verden ikke gå glip af den her kamp. Den har vi godt nok hørt meget om derhjemme, det betyder så meget for drengene.

Det var tydeligt for hver og en af de rigtig mange tilskuere på det hyggelige stadion, som så også fik lov at juble over en hjemmesejr på 2-1 til Kolding Realskole. Men det holdt hårdt. De to hold havde jord og græs over det hele på kroppen efter en herrekamp med fremragende glidende tacklinger og kamp om hvert et græsstrå. Præcis som det skal være. Rigtigt græs og rigtig fight.

(Se de 74 fede fotos fra dramaet HER)

De lange stænger og det gode overblik er en fremragende kombination hos Tobias Lading. (Foto: Henrik Schou)
De lange stænger og det gode overblik er en fremragende kombination hos Tobias Lading. (Foto: Henrik Schou)

Afgørende kendskab
Ni af spillerne hos Kolding spiller til daglig sammen i Kolding Boldklub, hvor de har præcis de samme positioner som ved kampene i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Det giver os selvfølgelig en kæmpe fordel i de her kampe. Det er uden tvivl det, der har båret os så langt i Ekstra Bladet Skolefodbold. Vi har ikke de største profiler, men vores kollektiv er guld værd. Vi er vant til at kæmpe for hinanden. Derfor trækker vi det længste strå til sidst, forklarer Tobias, som selv er midtstopper. En solid en af slagsen.

Holdet er også specielt ved ikke at have en eller flere med mange mål på samvittigheden. I stedet har nærmest hele holdet prøvet at score - og hjulpet til en målscore på 35-2 nu. Det ses meget sjældent ved hold så langt fremme i verdens største skoleturnering.

- Vi ser det som en fordel at have så mange mulige målscorere. Så er vi sværere at lukke ned. Det gør det usikkert for de andre.

Der var også i kredsfinalen to forskellige målscorere og flere andre med meget store chancer i den fortjente sejr.

At holdet kender hinanden rigtig godt var særligt tydeligt, da den sande anfører gik forrest - eller faktisk bagerst - og reddede sit hold ved at stikke de lange ben frem i denne situation. Keeperen havde aldrig nået det skud, som angriberen med vilje placerede væk fra ham. Hele højre side af målet var nemlig gabende tomt. Lige ind til kaptajnens lange ben satte en stopper for det.

Skuddet affyres mod højre side af lilla nummer 25. (Foto: Henrik Schou)
Skuddet affyres mod højre side af lilla nummer 25. (Foto: Henrik Schou)

Kun den lange fod fra kaptajnen holdt buret rent. (Foto: Henrik Schou)
Kun den lange fod fra kaptajnen holdt buret rent. (Foto: Henrik Schou)

Han fik endda kontrol over bolden og kunne sætte spillet op. (Foto: Henrik Schou)
Han fik endda kontrol over bolden og kunne sætte spillet op. (Foto: Henrik Schou)

Drengene fra Kolding Realskole er klar til kvartfinalen. Det fejrede de med en ordentlig maveplasker. (Foto: Henrik Schou) Fyn TV: Kredsfinalevindere med kun ti mand
Var advaret
Ekstra Bladet laver før alle kredsfinaler de berømte og meget læste ZOOM-artikler, som går tæt på begge holdene. I denne var det meget klart, hvem hjemmeholdet skulle passe på. Som i krystalklart.

- I havde jo skrevet det klart og tydeligt, at vi skulle passe på de to brødre og så ham den anden rødhårede i angrebet. Alligevel var det de tre, der fik lov at styre det. 90 procent af deres opspil gik gennem de tre. Det er bare ikke godt nok af os, kommer det klart og ærligt fra anføreren.

- De får alt for meget plads. I anden halvleg var vi seriøst under pres. Kønt var det ikke. Generelt kom de for let gennem vores kæder. Jeg prøver at få de to i midten til at stå mere kompakt og hiver den venstre kant ned som venstre back, da vi bliver reduceret til 10 mand.

Men kaptajnen er tydeligt utilfreds. Han gnider sine hænder og ser ned på banen helt oppe fra bagerste række af tribunen. Guldmedaljen hænger selvfølgelig uden på alt tøjet. Med arme og fagter viser han, hvad holdet efter hans mening burde have gjort.

- Hvis det stod til mig, så spillede vi mere langs jorden og ikke alle de lange bolde op til angriberen. Igen og igen det samme. Det er for nemt for de andre at læse. Og vi har rigeligt med dygtige spillere, der sagtens kan køre den frem og ikke bare losse.

Der blev gået til stålet, sådan skal det også være i en kredsfinale. (Foto: Henrik Schou)
Der blev gået til stålet, sådan skal det også være i en kredsfinale. (Foto: Henrik Schou)

Klog knægt
Det kan næsten ikke siges mere korrekt. Den unge mand er skarp inde bag det røde garn. For det var nemlig lige præcis det forkerte mod de gæster, hvad der også var advaret klart og tydeligt om.

For på samme plads som ham i den modsatte ende stod fynboernes suverænt bedste spiller hver gang og tog pænt mod bolden og kunne så køre den op gennem banen. Mathias Danielsen spillede igen en stærk kamp og var især i første halvleg nok den spiller, der havde bolden mest af alle.

- Vi skulle hellere spille uden om profilerne og så presse dem på deres backs. Og så enten ind over eller skråt tilbage med bolden til skud eller videre over. Frem for alt så holde noget mere bolden selv. For når man selv har bolden, så er det vist nok sværere for andre at score, kommer det med et stort grin fra 'Jordbærhjelmen'.

Der er lidt at tale om hen over vinteren mellem holdet og træneren. Historisk har det vist sig ganske fornuftigt at nærlæse ZOOM-artiklerne, da kun Ekstra Bladets folk har set den kommende modstander i aktion. ZOOM er et sammendrag af alle holdenes spillede kampe, det er temmelig gennemarbejdet og til at stole på.

Martin Riis er en af Kolding Realskoles helt store profiler. (Foto: Henrik Schou) Fyn TV: Kæmpede til sidste fløjt

Fantastiske tilskuere
Nu er der fire måneders pause til kvartfinalerne anden uge af april.

- Vintertræningen bliver nok lidt sjovere, når man kan se frem til sådan en oplevelse som det her igen, siger han og peger rundt på de nu tomme tribuner. En mand går og fjerner skrald, sjældent er så mange sæder fyldt, så der er selvfølgelig lidt spor tilbage.

- At komme løbende ind på banen til lyden af så mange ellevilde tilskuere....det var SÅ vildt, siger han efter at have holdt en pause for at finde de rette ord.

- Jeg har aldrig nogensinde spillet for så mange mennesker før, det var virkelig fantastisk. De heppede og skreg på os, det gav lige de der sidste 10 procent. Dem ville man for alt i verden bare ikke skuffe,  siger kaptajnen og fortsætter hurtigt:

- Hvis man ikke var klar, så blev man det med garanti der.

Hør 'Jordbærhjelmen' fortælle om den store oplevelse her:

Gallerier Galleri: Se de 74 fede billeder fra den dramatiske kredsfinale

YNWA
Det store idol er Steven Gerrard fra tiden i Liverpool, som også er favoritklubben.

- Jeg elsker loyale spillere. Han var i Liverpool i mange år og tog ikke mod tilbud om flere penge andre steder, forklarer Tobias og fortsætter:

- Hans måde at gå forrest og aldrig give op. Aldrig. Det har jeg altid været helt vild med. Hele tiden trække kollektivet med frem og kæmpe for sejren med hele holdet.

På mange måder som den engagerede kaptajn selv gør det på sit hold. Som netop er det store kollektiv, der hjælper og bakker op om hinanden. De passer flot til Liverpools legendariske 'slogan', der står på alverdens bannere: You'll Never Walk Alone -og som skriges og skråles blandt de trofaste fans - især på hjemmebanen Anfield.

- Gerrard er selvfølgelig 1000 gange bedre, men på attituden kunne jeg godt minde om 'Captain Fantastic', jeg kæmper også til det sidste. Det er den eneste vej frem.

Der hænger selvfølgelig også et Liverpool-tørklæde over sengen hjemme hos Tobias.  Men ingen trøjer. Sådan en bar han til gengæld inde under sin spillertrøje, som han hev af lige efter sidste fløjt for at alle kunne se den hjemmelavede trøje:

- Det er en fra 7.klasse, der ser lidt op til mig. Han kom over og spurgte, om jeg ikke ville tage den på ved finalen. Han er bare en dejlig dreng, og jeg vil gerne gøre ham glad. Nu er det blevet min lykketrøje, så jeg skal da også have den på i kvartfinalen.

Sådan noget kunne Gerrard også have fundet på. Alt for sine fans.

Den nye lykketrøje. (Foto: Henrik Schou)
Den nye lykketrøje. (Foto: Henrik Schou)

Drengene fra Vitaskolen kunne juble over sejren i finalen. Foto: Ernst van Norde Nyheder Sådan gik finalerne i Odense
Offentliggørelsen
Efter kampen fik Kolding Realskole deres fortjente guldmedaljer. Plus anføreren, som altid modtog lidt godter fra sponsoren Carlsberg Sport i håret, sådan er traditionen ligesom blevet til gennem årene med Ekstra Bladet Skolefodbold.
Anfører og fidusbamsemodtager...så bliver man våd med Carlsberg Sport. (Foto: Henrik Schou)
Anfører og fidusbamsemodtager...så bliver man våd med Carlsberg Sport. (Foto: Henrik Schou)

Han samlede sit våde tøj, og fidusbamsen som sit holds bedste spiller, sammen for at komme i et varmt bad. På vejen skulle aftalen med mor om kørsel til skadestuen lige klares.
Aftalen med bekymret mor om skadestuen med fingeren. (Foto: Henrik Schou)
Aftalen med bekymret mor om skadestuen med fingeren. (Foto: Henrik Schou)

Men lige efter stod søde Amalie Puggaard og ventede på ham. Hun var ligeglad med den våde trøje og det svedige hår. Hun skulle bare have en krammer af sin...kæreste.
ENDELIG...frem i lyset. De to kærester viste kærligheden frem i offentligheden. Ganske kort.  (Foto: Henrik Schou)
ENDELIG...frem i lyset. De to kærester viste kærligheden frem i offentligheden. Ganske kort. (Foto: Henrik Schou)

I sekundet, hvor dette foto blev taget, skreg hendes veninder i kor: Så blev det endelig officielt!!

Amalie går i en af de andre 9.klasser. Ser man nøje på det blik, hun sender sin helt, så kan ingen være i tvivl længere. Hun er kæreste med 'Jordbærhjelmen'..!!!

Se det smil. Amalie havde lige fået det ventede kram af ....kæresten. (Foto: Henrik Schou)
Se det smil. Amalie havde lige fået det ventede kram af ....kæresten. (Foto: Henrik Schou)

Spændede at se til foråret, om der mon står Amalie på bagsiden af den fine lykketrøje. Måske et hjerte både foran og bagpå....?
Drengene fra Vitaskolen kunne juble over sejren i finalen. Foto: Ernst van Norde Nyheder Sådan gik finalerne i Odense
Holdets bedste spiller - så får man en fidusbamse igen. Regnskabet er nulstillet i kredsfinalerne og frem, så nu får bedste mand bamsen hver gang. (Foto: Henrik Schou)
Holdets bedste spiller - så får man en fidusbamse igen. Regnskabet er nulstillet i kredsfinalerne og frem, så nu får bedste mand bamsen hver gang. (Foto: Henrik Schou)

Gallerier Galleri: Se de 74 fede billeder fra den dramatiske kredsfinale
Som tak til de mange tilskuere var der en fælles glidende tackling fra vinderne. (Foto: Henrik Schou)
Som tak til de mange tilskuere var der en fælles glidende tackling fra vinderne. (Foto: Henrik Schou)

Nicolai Mouritsen ude i fuld længde, men han gik for tidligt. Også her. Omspark og spark nummer 19 var en realitet. (Foto: Henrik Schou) Jyllandnord TV: 'Snydepelsen' og de 18+1 straffespark
'Krage-Kongen' Marcus Kruuse efter 1-0 sejren over Balleskolen  i kredsfinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou) Jyllandmidt TV: 'Krage-Kongen' kvidrede kvartfinale
Thomas Eirdorf måtte finde sig i at blive overhældt med resten af champagnen fra festen. Men han havde jo som 'Lyseslukkeren' selv lukket og slukket. (Foto: Henrik Schou) Jyllandsyd TV: 'Lyseslukkeren' ødelagde festen på få minutter
Drengene fra Vitaskolen kunne juble over sejren i finalen. Foto: Ernst van Norde Nyheder Sådan gik finalerne i Odense

1 af 4 Flade, men glade vindere. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 Kampen bød på alt meget klumpspil foran mål frem for kombinationer og spil over kanterne. Det blev for tilfældigt med alle de ben i det lille felt. (Foto: Henrik Schou)
3 af 4 Dejlig fight til det sidste. (Foto: Henrik Schou)
4 af 4 Tobias Lading fra Kolding Realskole - kaldet 'Jordbærhjelmen - i vild jubel efter 2-1 sejren i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)