TV: Kæmpede imod overmagten

Stærk fight: Pigerne fra Tingagerskolen gav aldrig op, men modstanden var for hård

Ea Volstrup havde helt styr på forsvaret. Foto: Erling Christensen
Ea Volstrup havde helt styr på forsvaret. Foto: Erling Christensen

Regn og blæst på langs af banen gjorde det svært at spille fodbold for de to pigehold fra Nymarksskolen, Svendborg og Tingagerskolen, Ringe.

Holdlederne Ida Eskildsen og Guri Fisker fra Nymarksskolen:

- Vi tror nok, at vores piger vinder.

Holdleder Poul Christensen fra Tingager var stolt af hans piger havde nået tredje runde. Det havde skolen aldrig oplevet før.

Han troede ikke meget på, at hans hold kunne vinde. Kun halvdelen af holdet spiller klubfodbold.

Se kampfakta her.

TV: Karen med hattrick

Pres på fra start
Med blæsten i ryggen lagde Nymark fra kampstart massivt pres på Tingager-målet.

Allerede i tredje minut havde Nymark et skud på underkanten af overliggeren. Lige efter havde Tingager chance for at bryde igennem Nymark-forsvaret. Det var den eneste gang i første halvleg, de var på Nymarks banehalvdel.

Herefter blev kampen et ensidigt Nymark-angreb på Tingager-målet.

De chancer, Nymark ikke brændte, dem klarede målmand Josefine Bertelsen, som stod en stor kamp i Tingager-målet.

Josefine Bertelsen leverede en flot præstation i Tingagers mål. Foto: Erling Christensen
Josefine Bertelsen leverede en flot præstation i Tingagers mål. Foto: Erling Christensen

I 10. minut gik det dog galt for Tingager. Signe Myllerup fra Nymark skød på mål uden for feltet. Målmand Josefines udsyn var spærret, og bolden trillede i mål. 1-0 til Nymarksskolen.

Vi skulle helt hen i slutningen af første halvleg, inden der igen blev scoret. På to minutter i 26. og 28. minut gjorde Karen Knudsen og Signe Myllerup det til 3-0.

Det gjorde ondt på Tingager, at Karen Knudsen scorede. Hun havde lige skiftet skole fra Tingager til Nymarksskolen.

Spinkel målmager gik forrest

Kæmpede bravt
- I gør det godt piger, kæmper flot, sagde holdleder Poul Christensen fra Tingager i halvlegspausen.

Hør pausesnakken her:

Nymark flyttede stopper Hedvig Øxenberg frem i angrebet i anden halvleg. Det gav resultat i 35. minut, hvor hun scorede til 4-0. Det blev kampens resultat.

Tingager kom lidt mere med i spillet i anden halvleg. De havde nu blæsten i ryggen.

Maja Jensen kæmpede igennem i forsvaret. Foto: Erling Christensen
Maja Jensen kæmpede igennem i forsvaret. Foto: Erling Christensen

- Bliv ved, bliv ved, I kæmper godt, lød det gang på gang fra holdleder Poul Christensen på sidelinjen.

Alligevel var det få gange Nymark-forsvaret med Ea Volstrup kom i vanskeligheder.

Tingager havde ét skud på mål, og Nymark havde 90 procent af spillet. Der er ingen tvivl om, at Nymark-pigerne skal have masser af sparkeøvelser inden næste kamp. Utallige var de store chancer, der blev brændt på det skammeligste.