TV: Keeper klarede ærterne

Stærk præstation: Hans Larsen leverede varen, da Nyborg Friskole vandt

Hans Larsen stjal rampelyset, da Nyborg Friskole vandt dagens kamp. Foto: PBC
Hans Larsen stjal rampelyset, da Nyborg Friskole vandt dagens kamp. Foto: PBC

Ét af onsdagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Nyborg Friskole og Kerteminde Byskole, og selvom det var et opgør med masser af chancer, måtte kampen afgøres på straffespark.

Se kampfakta her.

Det skyldes primært Oliver i udeholdets mål og Hans i hjemmeholdets mål, som var på plads, når det brændte på. Det blev dog sidstnævnte, som gik hen og fik en afgørende betydning.

Lagde bedst ud
Kerteminde Byskole lagde bedst ud og pressede på de første minutter, men derefter blev Nyborg Friskole bedre til at udnytte medvinden. De fik lagt tryk på forsvaret hos Kerteminde Byskole. Der blev dog ikke scoret i første halvleg.

Simon Bergholdt fra Nyborg Friskole gjorde sig positivt bemærket flere gange, og allerede i første halvleg havde han et godt hug, hvor Oliver måtte ud i fuld længde for at redde. Lige i begyndelsen af anden halvleg var Simon tæt på at slippe igennem igen, men hans afslutning blev igen reddet af Oliver i Kerteminde Byskole.

Farlig situation i feltet. Foto: PBC
Farlig situation i feltet. Foto: PBC

Se også: TV: Vendte truende nederlag

Satte forsvaret på prøve
Hos Kerteminde Byskole kunne man opleve holdets Johan, der formåede at sætte Nyborg Friskoles forsvar på flere prøver. Han havde blandt andet et godt gennembrud i anden halvleg, som dog blev bremset på lovlig vis af Hans i Nyborg-målet.

Måske kampens største chance tilfaldt Nyborg Friskole fire minutter før tid, da de korrekt blev tilkendt et frispark lige uden for straffesparksfeltet. Men igen var Oliver på plads, så man kunne så småt begynde at forberede sig på en kommende straffesparkskonkurrence.

Værterne trak det længste strå i dagens kamp. Foto: PBC
Værterne trak det længste strå i dagens kamp. Foto: PBC

Se også: Satte kuglen i kassen

Ingen målrig affære
Normalt er straffesparkskonkurrencer en målrig affære, men det blev det ikke i dag. Ved de første to spark sparkede begge spillere på stolpen. I anden omgang lykkedes det dog for begge hold at passere de ellers så solide keepere.

Herefter var det Nyborg Friskoles målmand Hans, der skulle sparke og han satte den sikkert ind bag sin målmandskollega. Herefter var det Kertemindes tur, og her brillerede Hans igen. Denne gang med en sikker redning, så efter tredje runde førte Nyborg Friskole med 2-1.

Hans Nielsen, der disker op med en fornem redning. Foto: PBC
Hans Nielsen, der disker op med en fornem redning. Foto: PBC

Se også: Bedst i blæst

Sikrede sejren
I tredje runde sendte Bastian bolden sikkert i mål, og da Hans reddede på ny, blev kampen afgjort og Nyborg Friskole vandt 3 -1 og kom videre til femte runde. Hjemmeholdet havde en selvskreven modtager af fidusbamsen, der gik til Hans, der med en scoring og to redninger sikrede sejren.

Se Hans' scoring på straffespark:

Se Hans' redning, der blev kampafgørende:

Se og hør interviewet med Hans, der blev dagens mand i skysovs:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nyborg Friskole - Kerteminde Byskole, 3-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Hans Larsen, Nyborg Friskole
Oscar Bang, Kerteminde Byskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Magnus Bak, Kerteminde Byskole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere