TV: Klara kæmpede forgæves

OB-pigerne fra Hunderupskolen fik en komfortabel sejr over Klara og co.

Klara Hakmann var anfører og fik fidusbamsen, men hendes hold tabte 4-0. (Foto: Lars Pedersen)
Klara Hakmann var anfører og fik fidusbamsen, men hendes hold tabte 4-0. (Foto: Lars Pedersen)

Giersings Realskole fra Odense tog imod Hunderupskolen i et dobbeltarrangement i turneringens første runde, hvor først pigerne fra de to skoler satte hinanden stævne, for siden at blive at blive afløst af drengeholdene.

Hunderupskolens pigehold måtte tage favoritrollen på sig, idet knap 80 procent af spillerne spiller klubfodbold i OB. Giersings Realskole kunne også mønstre enkelte spillere fra Odenses større klubber, men slet ikke i samme grad som Hunderupskolen. Allerede fra start lagde Hunderupskolen et kraftigt pres på hjemmeholdets mål, og Alberte Anker havde efter fem minutters spil et skud fra kanten af felten, der kun lige akkurat strøg uden om Giersingmålet.

Der var god opbakning til Giersing Realskole. (Foto: Lars Pedersen)
Der var god opbakning til Giersing Realskole. (Foto: Lars Pedersen)
 

Alligevel var det Giersing pigerne, der burde være kommet først på måltavlen. Caroline Lilholt blev spillet i dybden af Klara Hakmann, og efter et par træk endte bolden hos en totalt fri Freja Hansen, der med lidt større kølighed havde sent bolden i det tomme mål.

I stedet var det Hunderupskolen, der på det efterfølgende angreb kom foran 1-0. Victoria Sommergård blev spillet fri i straffesparksfeltet og afdriblede smart Camilla Wowk i Giersingmålet, inden hun sendte bolden i det tomme mål.

Se også: Bussen blev parkeret

Victoria blev ved
Bare et par minutter senere, var den gal igen i Giersingforsvaret. Victoria afdriblede smart et par spillere i siden af straffesparksfeltet, inden hun lagde bolde på tværs til Sara Mojaza, der blot behøvede at sætte en blød inderside på bolden til en 2-0 føring til Hunderupskolen.

Giersing Realskole havde ikke mange modtræk over for Hunderups solide forsvar, og alt var bygget op på, at der skulle sendes lange bolde frem til hurtige Caroline Lilholt. Flere gange var hun tæt på at bringe sig i oplagt scoringsposition, men som tilskuer kunne man godt fornemme, at det nok ikke ville lykkes Giersing at score i første halvleg.

Lige inden pause scorede Victoria sit andet mål og holdets trejde, efter et godt gennemspillet angreb via midtbanen, som blev styret med sikker hånd af Christina Borre.

Se også: TV: Tennisspiller reddede sit hold fra tenniscifre

Christina Borre gik forrest på midtbanen. (Foto: Lars Pedersen)
Christina Borre gik forrest på midtbanen. (Foto: Lars Pedersen)
 

Taktisk træk
Bagud 3-0 ved pausen, forsøgte Giersings træner, Niels Keinickie, at lægge en ekstra angriber på toppen og styrke midtbanen fra starten af anden halvleg. Det så ud til at have en vis effekt, for Hunderupskolen blev presset tilbage på egen banehalvdel, og rigtigt meget spil i anden halvleg kom til at foregå midt på banen.

Men halvlegen nåede aldrig niveauet fra første. Giersing-pigerne spillede pænt med og Hunderupskolen virkede tilfredse med deres 3-0 føring. Men med fire minutter tilbage af kampen, faldt kampens sidste mål. Efter nogle gode driblinger af Sara Mojaza endte bolden til sidst hos Mikkeline de la Motte, der let kunne sende bolden i nettet til slutresultatet 4-0 til Hunderupskolen, der dermed er klar til anden runde i verdens største skolefodboldturnering.

1 af 2 Camilla Wowk kæmpede også forgæves i målet. (Foto: Lars Pedersen)
2 af 2 Klara Hakmann var anfører og fik fidusbamsen, men hendes hold tabte 4-0. (Foto: Lars Pedersen)