TV: Klare klask

Solid sejr: Drengene fra Vestre Skole satte trumf på og hev sejren i land

Drengene og dommeren var klar til kamp. (Foto: Erling Christensen)
Drengene og dommeren var klar til kamp. (Foto: Erling Christensen)

I kampen imellem Vestre Skole, Middelfart og Fælleshåbsskolen, Gauerslund mødte to selvbevidste hold op.

De første tre kampe var vundet med klare cifre, og begge hold havde kun fået scoret et mål imod sig.

Alexander Joe fra Fælleshåbsskolen var optimistisk inden kampstart. (Foto: Erling Christensen)
Alexander Joe fra Fælleshåbsskolen var optimistisk inden kampstart. (Foto: Erling Christensen)
 

Anfører Alexander Joe fra Fælleshåbsskolen er vant til store kampe fra klubfodbold:

— Jeg er ikke nervøs. Vi er en større skole end Vestre. Vi har flere elever at vælge imellem, så jeg tror, vi er bedre, men jeg kender ingen spillere på Vestres hold.

Se også: TV: Historisk sejr

Markus Lundsfryd og topscorer Emil Pape Nielsen, Vestre Skole var helt rolige før kampen:

— Vi ved godt, at nogle af de andre er gode, men vi har et godt sammenspillet hold. Vi er fortrøstningsfulde.

Det viste sig, at kampens dommer Dion Jørgensen er far til tidligere fødevareminister Dan Jørgensen. Dion dømte en god kamp.

Se kampfakta her.

Se også: Betalte tilbage for brændte chancer

Stærk fight
Middelfart Stadion tog godt imod drengene med fint solskinsvejr. Caroline fra Fælleshåbsskolen sad sammen med veninderne det dejlige vejr, så fodbold og drak den medbragte kaffe på tilskuerpladserne.

Allerede i det femte minut havde Vestre en stor chance. Som i tidligere kampe, sådan var det også idag.

Fælleshåbsskolens målmand Marcus Jensen klarede første chance flot. Ligesom han i resten af kampen havde mange fine redninger.

Der var intens kamp om hver bold. De dygtige individualister på begge hold forsøgte at drible sig frem til chancer.

Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Erling Christensen)
Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Erling Christensen)
 

I det 10. minut var det lige ved at lykkes for Alexander, Fælleshåbsskolen, men et træk for meget, og chancen var forspildt.

Meget af spillet foregik i skyggesiden af banen. Her huserede Frederik Løvstad, Vestre Skole. I det 13. minut trak han ind i banen med smarte driblinger og helt cool placerede han bolden i det lange hjørne – helt uden for målmandens rækkevidde. 1-0 til Vestre.

I det 17. minut klarede Marcus igen flot. Gik godt ud af sit mål og forhindrede Emil Pape i at score. Fælleshåbsskolen svarede igen. Lagde pres på Vestre. Pludselig stod Emil Albrechtsen fri foran mål. Resolut spark til bolden. 1-1.

Så kom målene ellers
I det 22. minut lavede Rasmus Knudsen fra Fælleshåbsskolen frispark lige uden for straffesparksfeltet – gult kort!

Emil Pape scorede på frisparket 2-1.

Minuttet efter driblede Emil igennem forsvaret og scorede til 3-1.

Holdleder Jesper Lorentzen, Fælleshåbsskolen fortalte sine drenge i pausen:

— Vi skal kun lave to mål, så er vi med igen!

Sådan skulle det ikke gå.

Topscorer Emil Pape var ikke færdig med at lave mål. Ubesværet scorede han til 4-1 i det 34. minut.

Efter det mål var der ikke mere håb tilbage i drengene fra Fælleshåbsskolen.

Emil, der spiller på OBs U-15 hold, lavede sit fjerde mål i det 41. minut.

To mål mere af Anders Lykke og Ran Karki fuldendte nederlaget for Fælleshåbsskolen, som tabte 7-1 til et bedre og mere velspillende hold fra Vestre Skole.