TV: Kølige Kolding

Overblik: Begge hold leverede en stærk præstation

Hjemmeholdet pressede gæsterne i bund. Foto: Jens Ole LS
Hjemmeholdet pressede gæsterne i bund. Foto: Jens Ole LS

Det var lidt med bange anelser, da pigerne fra Vonsild Skole gæstede Kolding Realskole.

- De har mange gode klubspillere på deres hold, så vi skal spille defensivt og håbe på nogle kontraer, hvis vi skal have en chance, sagde Vonsilds anfører og keeper Melanie Beldringe.

Se kampfakta her.

Se også: Kæmpede til det sidste

Hurtigt mål
Det fik hun ganske ret i, for straks fra kampens start lagde pigerne fra Kolding Realskole pres på deres modstander. Allerede efter to minutters spil, inden gæsterne var kommet helt på plads i forsvaret, kunne de bringe sig foran 1-0. Mille Didriksen blev spillet fri på fløjen, og efter et par hurtige træk ind i banen scorede hun sikkert.

Kolding-pigerne fortsatte deres pres, og man kunne nu tro, at de ville gøre det rigtigt slemt for Vonsild-pigerne. Men sådan skulle det ikke gå, for sjældent har man set et hold, der som gæsterne nærmest kæmpede med livet som indsats.

Det er et utroligt godt hold, Kolding Realskole stiller med, og det mente holdets anfører, Natasja Knudsen, da også, for inden kampen sagde hun:

- Vi er et god hold med rigtig mange gode spillere, så jeg regner med, at vi nok skal vinde.

Se også: Bedst i blæst

Stærkt mandskab
Kolding-pigerne kan næsten det hele. De er teknisk meget gode, de er hurtige, de er driblestærke, og så kan de med flotte pasninger spille hinanden fri på fløjen. Og netop gennembrud på fløjene kom de frem til mange gange. Havde det ikke været fordi, at gæsterne havde parkeret bussen foran deres mål, og at de havde en dygtig keeper i målet, så var det gået helt galt.

Udeholdets keeper stod en flot kamp. Foto: Jens Ole LS
Udeholdets keeper stod en flot kamp. Foto: Jens Ole LS

Eneste svaghed hos hjemmeholdet var, at de ikke bedre fik udbytte af deres mange gode angreb og afslutningsforsøg, men som holdets træner sagde, så kommer det, når de bliver lidt bedre sammenspillet.

Gennem hele kampen bed udeholdet godt fra sig. Ikke alene kæmpede de solen sort i forsvaret, men flere gange var de også ved at overrumple hjemmeholdets forsvar med lange bolde frem til angriberne. Men hjemmeholdets forsvar var på deres pladser og afværgede.

Hør gæsternes pausesnak her:

Se også: Oppe mod overmagten

Lukkede og slukkede
På samme måde som i første halvleg blev gæsterne straks fra kampens start i anden halvleg taget på sengen, idet hjemmeholdet efter få minutters spil bragte sig foran 2-0. Ca. fem meter uden for det kriminelle felt fik Sofie Møller fat i bolden.

Med et godt spark sendte hun en høj bold mod Vonsild-målet, og uden chance for gæsternes keeper dalede bolden ned lige under overliggeren.

Selvom hjemmeholdet fortsatte med dejlig fodbold og gode angreb over fløjene, så skete der ikke mere i kampen.

Fuld fortjent kan Kolding Realskole fortsætte i turneringen, og spændende bliver det at følge dem og se, om de kan blive mere effektive med deres afslutninger.

Selvom det blev til et nederlag, så har pigerne fra Vonsild skole stor ære af kampen på grund af deres store fighterindsats.

1 af 2 De tre prisvindere. Foto: Jens Ole LS
2 af 2 Hjemmeholdet pressede gæsterne i bund. Foto: Jens Ole LS
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere