TV: Kørt over til sidst

Holdt stand længe: Men til sidst måtte Petersminde-drengene bøje sig for overmagten

Søndermarkens drenge måtte forsvare sig meget i kampen. (Foto: Jens Ole LS)
Søndermarkens drenge måtte forsvare sig meget i kampen. (Foto: Jens Ole LS)

I drengekampen mellem Søndermarksskolen og Petersmindeskolen, kom hjemmeholdet fra Søndermarksskolen kom bedst fra start. I de første minutter havde de et par nærgående forsøg, der var lige ved. Men så slog gæsterne fra Petersmindeskolen pludselig kontra, og i det tredje minut hamrede Anders Mortensen bolden i mål til 1-0.

Hjemmeholdet lod sig ikke slå ud af denne modgang, og fortsatte med gode angreb, og farlige var de hver gang bolden blev spillet i dybden til holdets anfører og hurtigløber, Tobias Erngaard.

Se også: TV: De brændte chancers kamp

Søndermark-drengene trak fra
I de første 10 minutter havde begge de to hold faktisk flere gode afslutninger, men begge hold havde en god sidste skanse i deres keepere.

Midt i halvlegen kom Søndermarksskolens drenge så foran 3-1. Først modtog Tobias Erngaard en perfekt aflevering fra venstre fløj, som resolut blev omsat til scoring. Et par minutter senere scorede Adnan Mansour på et godt langskud helt uden chance for gæsternes keeper. Og samme Adnan Mansour gjorde det så til 3-1 i halvlegens sidste sekunder.

Søndermarkens to målscorere sammen med maskotten. (Foto: Jens Ole LS)
Søndermarkens to målscorere sammen med maskotten. (Foto: Jens Ole LS)
 

Ikke drible så meget
3-1 til hjemmeholdet ved pausen, og i pausen blev Petersmindeskolens anfører, Mads Jørgensen, spurgt hvad holdet nu skulle gøre for at komme tilbage i kampen, hvortil han svarende:

— Vi skal være bedre til at sætte vores tacklinger ind, og så skal vi ikke drible så meget. Vi skal sørge for at få spillet ud på kanterne.

Den taktik gav åbenbart pote, for i det 40. minut reducerede Jeppe Jørgensen til stillingen til 3-2 med en first-timer efter et indlæg fra en af holdets to hurtige kantspillere. Nu var kampen igen åben, og det gav Petersminde-drengene fornyet energi. I de efterfølgende minutter pressede de på for at få en udligning, men hjemmeholdet holdt stand.

Så slog Søndermark-drengene til igen, og igen var det holdets hurtigløber i front Tobias Erngaard, der slog til. Tre gange i halvlegens sidste halvdel sørgede han nemlig for tre kasser mere til hjemmeholdet, så slutstillingen blev 6-2.

Se også: TV: Favoritterne sejrede

Pigerne tog revanche
Samtidig med drengene spillede de to skolers piger også mod hinanden. Hvad drengene fra Petersmindeskolen ikke kunne, det kunne skolens piger. De vandt nemlig en meget fortjent sejr på 3-1 over Søndermarksskolens piger. Emilie Schmidt scorede første halvlegs enlige mål, mens Sofie Sørensen satte tingene på plads med to mål i anden halvleg. For Søndermarkskolen blev den enlige kasse sat ind af Maja Møller.

Se fakta om kampen her.

De tre prisvindere hos pigerne. (Foto: Jens Ole LS)
De tre prisvindere hos pigerne. (Foto: Jens Ole LS)
 

1 af 2 De tre prismodtagere hos drengene. (Foto: Jens Ole LS)
2 af 2 Søndermarkens drenge måtte forsvare sig meget i kampen. (Foto: Jens Ole LS)